under stadig Kamp med de lutherske Biskopper. Biskop Jens Nilssøn i Oslo forbød saaledes 1595 Almuen i Flesberg i Numedal og Laurdal i Thelemarken at holde Kjørmesse og klager i sin Visitatsbog over, at den holdtes „allevegne i Thelemarken“. Den var imidlertid fremdeles brugelig sammesteds i 1618, da Biskop Nils Glostrup formanede Hiterdølerne til at afstaa fra Kjørmessen, „hvoraf foraarsages alt det, som Uret er“, og endnu mere ivrede mod den i Tuddal i Hjerdal, hvor man holdt Kjørmesse i Paasken samtidig med Altergang for hele Bygden. Han befalede derfor, at Præsten skulde holde dem fra Altergangen, hvis de ikke i det mindste vilde henlægge Kjørmessen til en anden Tid. I Rollag i Numedal ydedes der Præsten „Kjørmes-Ost“, hvorom Sognepræsten sammesteds i 1553 havde Trætte med Almuen. En Levning af Kjørmessen i samme Præstegjeld var ellers utvivlsomt følgende Skik, der ifølge Kaldsbogen endnu i forrige Aarhundrede holdtes vedlige: „Aarlig giver hver Menighed i de 3 Kirkesogne efter en vedtagen Skik sin Kirke en Offerdag, nemlig St. Olai Sag ved Rollag, St. Nicolai Dag (6te Decbr.) ved Væglid, St. Laurentii Dag (10de August) ved Nore, da Enhver, som har Hjertelag, frembærer paa Herrens Alter sin Gave, som hvert Aaremaal føres til Regnskab og kommer Kirken til Gode. De i Opdal, som ere nogle Folk for sig selv og, Gud bedre det, lidet Elskere af Guds Hus, giver heller Intet til Guds Hus nuomstunder.“
Ogsaa fra Sverige haves lignende Oplysninger om Kjørmessen. I Arvika holdtes aarlig „under Navn af Kyrkomessa Kalaser til St. Michaels Ære, hvem Kirken var indviet“, hvilket vedvarede ind i det attende Aarhundrede. Leksands Kirke havde sin Indvielsesdag paa Petri og Pauli Dag, hvorfor ogsaa St. Petri Nøgler stode i