derpaa alle Tilstedeværende istemte, hvorpaa Præsten messede nogle latinske Ord, i hvilke Gjesterne (ligeledes paa Latin) faldt ind saaledes:
| Præsten synger: | Gjesterne svare: | |
| 1. | Omnis spiritus. | Laudet Dominum. |
| 2. | Benedicamus Domino. | Deo gratias. |
| 3. | Benedicite. | Domino.[1] |
Men ogsaa fra selve Norge have vi et særdeles interessant Vidnesbyrd i samme Retning fra Kinservik i Hardanger, nedskrevet af den bekjendte Provst Nils Hertzberg. Det lyder saaledes:
Ved Kinserviks Kirke, omtrent 180 Skridt vestenfor Kirken, mellem denne og Fjorden, sees endnu en stor Grøft efter en Kjelder og Mærker af, at en Stue har staaet over den. Kjeldergrøften er 20 Alen lang og 20 Alen bred, og den store Stue, som har staaet over den, skal have været kaldet Gildestuen. Nu (ɔ: omtrent 1830) fortælles, at i denne Stue forsamledes næsten hele Kinserviks Almue, Mænd og Kvinder, Unge og Gamle, engang aarlig, som nok var ved Juletider, efterat de forud havde bestemt Tiden og tillavet det, der skulde fortæres af Øl og Mad. Naar de vare forsamlede, satte de Ældste sig ved Bordene og samtalede, som sædvanligt da var, om deres Slægtsberegnelser og Fortællinger efter Forfædrene. De Unge stode imidlertid nede i Stuen, nærmere Døren, i største Stilhed, uden at tale, men de hørte med Opmærksomhed paa de Gamles Samtaler for at lære Slægternes Beregnelser og lægge paa Mindet, hvad som fortaltes om Fædrenes Bedrifter. Ungdommen viste den-
- ↑ L. J. Debes, Feroa reserata. Kbhvn. 1673. 8. S. 261 flg.
