Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/71

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

(3die August) skulde der holdes et Fællesmaaltid, hvortil enhver Mand skulde yde en Hvid. Alle Medlemmer skulde gjensidig hjelpe og styrke hverandre til Lov og Ret indenlands og udenlands, og naar nogen Broder eller Søstere var død, skulde man komme sammen til hans Ligseng, lade synge hans Sjelemesse og ofre for hans Sjel under fastsatte Bøder. Ved Sammenkomsterne skulde ogsaa ydes Almisser.[1] Ogsaa paa Voss havdes et lignende Gilde, helliget St. Michael, til hvilket Gilde Provsten ved Apostelkirken i Bergen 1418 skjenkede en Tomt, idet han tillige paa Kirkens og Kongens Vegne stadfæstede Gildeskraaen.[2] At overhoved saadanne Gilder især forekomme i Bergens Stift, er neppe tilfældigt, men staar høist sandsynligt i Forbindelse med den Paavirkning, som Tydskerne øvede paa Bergens By og derigjennem ogsaa paa Stiftet i det Hele.[3]

Disse Gilder havde altsaa et stærkt katholsk Tilsnit, men ere dog neppe strax forsvundne ved Reformationens Indførelse.

Paa Færøerne, dette gamle norske Biland, holdtes endnu i Christian V.s Dage efter endt Thing paa gammel Vis en regelmæssig Sammenkomst, der ganske havde et middelalderligt Gildes Charakter, og hvor Deltagerne ogsaa ligefrem benævntes Gildebrødre og Gildesøstre. Der blev drukket Skaaler for Kongen, Dronningen, Prindsen, Raadet, Lensherren o. s. v., og Laget indlededes ved at en af de ældste Præster begyndte paa et Psalmevers, som

  1. H. Schnabels Udkast til en Beskrivelse af Hardanger, Kbh. 1781. 4. Bilag 2. (Ogsaa trykt i Suhms Hist. af Danmark).
  2. Miltzow, Presbyterologia Vos-Hardangriana, p. 12–13.
  3. En hanseatisk Gildeskraa fra Bergen er meddelt i Chra. Vidensk. Selskabs Forh. for 1878, No. 11, af Dr. Y. Nielsen.