Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/65

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

men i Penge og til Bispehusenes Vedligeholdelse, og de fire Skilling kaldes af Bonden endnu Kalveskindspengene eller Kalvetienden. Da de to andre Studenter, som maatte reise tilbage til Bergen, bleve spurgte af Biskoppen, Mag. Ludvig Munthe, hvem Valget faldt paa, svarede de:

Alle de Kjærringer i Lindaas Næs
De sang: Hr. Lykke vil vi have,
Hr. Lykke vil vi have til Præst.

Da Hr. Lyttik som gammel Mand forrettede Tjenesten i Myking Kirke paa Allehelgensdag, faldt han under Messen afmægtig ned paa Gulvet og døde.“

Angells utrykte Beskr. af Lindaas. Hr. Lyttik var Præst i Lindaas omtrent 1648–1680

3. Da Birid Kald var ledigt 1643 efter Hr. Even Olsen, kunde Almuen ei blive enig om, hvem den burde vælge af de trende Studiosi, der havde præket til Prøve. Da reiste en gammel Kone sig og raabte, at „den med det gule Haar burde vælges.“ Hendes Raad blev fulgt, og Valget var heldigt.

Svendsens utrykte Saml. om Præsteskabet i Christiania Stift. Den Mand, som paa denne Maade skal være bleven valgt, hedte Mads Aalborg og døde 1688.

4. Først ved Aar 1630 skal den lutherske Lære være kommen til Rollag i Numedalen, hvor forhen tyk Vankundighed og Hedenskab herskede. En Skomager vilde her først give sig ud for Præst, og Menigheden kaldte ham, men man opdagede efter et Aar Forløb, hvem han var, og jagede ham bort.

Svendsens Saml. I Stavanger Stift hændte det virkelig engang, at Almuen kaldte en Bonde til Præst, hvilket Valg dog naturligvis ikke blev godkjendt af Øvrigheden.