Denne Præst var engang til Bryllups i Evindvik
og traf der en Troldkjærring. Til hende sagde han:
„Denne Kaal er ei varm, thi der gaar ingen Røg af
den.“ Hun smagte da paa den, men brændte sig og
sagde nu til Præsten: „Dette skal du have betalt.“ Da
Hr. Jacob skulde reise hjem til Lindaas, tog han den
korteste Vei over Masfjorden til Rosnesvaagen i den
Tanke at reise videre over Land, men en Fjerdingvei
nordenfor Lindaas Præstegaard ved Gaarden Tykkeli styrtede
han af Hesten paa den flette Mark og faldt næsegrus,
saa at hans Ansigt kom ned i et lidet Vandhul.
Der blev han liggende og opgav sin Aand. Hans Eftermand
lod til Erindring herom opsætte et Trækors paa
samme Sted, som stod i over hundrede Aar, indtil det
raadnede ned.
Angells utrykte Beskrivelse af Lindaas. Hr. Jacob Mand levede omtrent 1640. Trækors paa Steder, hvor en Ulykke havde fundet Sted, vare meget almindelige. Sjeldnere forekomme Stenkors.
Hr. Alf Pederssøn (Søn af Lagmanden i Throndhjem“,
Dr. jur. et med. Peder Alfssøn,) var født 1627 og blev
1652 Kapellan paa Ringsaker. I 1666 havde han Strid
med en anden Kapellan ved Navn Muus om Sognepræstembedet.
Denne Strid gik saavidt, at de paa en Høitidsdag
begyndte at slaas for Alteret om, hvo af dem skulde
