og da Bispen raabte til ham og spurgte, hvad han havde
i Slæden, havde han Svar paa rede Haand. I Hr.
Nils’s Tid skal Nesoddens „gamle og smukke“ Præstegaard
være brændt; før Ildebranden viste sig i flere Nætter
efter hinanden en rød ildgnistrende Gris, som med
Skrig løb rundt Huset.
B. Svendsens Samlinger om Præsteskabet i Christiania Stift. (Mskpt. i Univ.-Bibl. i Chra.). Hr. Nils Lauritssøn aflagde Ed som Sognepræst til Nesodden 1601. I Oslo Domkapitels Protokoller forekommer hans Navn ofte, men aldrig for det Gode.
I Bjellands Præstegjeld i Maridalen har der været
tre Præster efter hinanden, som alle hed Søren Schive,
Fader, Søn og Sønnesøn. De havde Kaldet i over hundrede
Aar (1670–1782). Den ældste af dem lever endnu
i Almuens Erindring, ikke alene i Bjelland, men rundt
omkring i en vid Omkreds som en „vis“ Mand, der stod i
umiddelbar Forbindelse med Aanderne og kunde forudsige
tilkommende Ting. Han skal ikke alene have været en
nidkjær Præst, men ogsaa en vældig Jæger og drev ivrig
paa Tømmerhugst og Trælasthandel i flere Bygder. Før
han kom til Bjelland, skal han have oplevet mange eventyrlige
Hændelser, og man mener, at han har været
Skibspræst paa en Ostindiefarer, og at han har døiet
meget ondt i tyrkisk Fangenskab. Han døde 1705 paa
sin Eiendomsgaard Fede i Kvinesdals Præstegjeld, hvorfra
hans Lig førtes til Bjellands Kirke. Han skildres
som en sværlemmet og stærk Mand med uhyre Skjæg,
