staa eller gaa, og blev saa liden, at man maatte bære
hende i en Kurv, inden hun døde. Af alt dette drog Almuen
den Slutning, at Mester Jon var dømt uskyldig,
og derfor kaldtes Stedet, hvor han blev rettet, Mordskogen,
som det heder endnu den Dag idag.
Saaledes meddelt i Illustr. Nyhedsblad for 1862, No. 42 af Henrik Ibsen, der selv har hørt det fortælle af en Bonde.
„Det hændte sig engang, at en Overmand tragtede
efter sin Grandes Gaard for Lutters og Lunders Skyld
og begik det saaledes, at han fik Promiss (Løfte) paa samme
Gaard. Der Bispen engang kom i Visitats, og samme
fattige Mand roede for ham, gav den gode Mand sig i
Snak med samme Bonde og udspurgte af hannem al Leiligheden
om Præsten og Ungdommen og deres Forhold.
Iblandt andet tilspurgte den gode Hr. Biskop samme
fattig Mand, om han og kunde sin Børnelærdom. Han
svarede ja og begyndte at læse de ti Budord, indtil han
kom til det niende, hvilket han sprang over. Da tilspurgte
Bispen ham videre, af hvad Aarsag han ikke
læste det niende Bud med. Efter lang Tids Stilsvigen[1]
svarede han omsider, at det niende Bud intet agtedes
eller holdtes her. „Thi,“ sagde han, „der tragtes mig
fattig Mand efter mit Hus og Gaard af min Grande,
som er rigere og mægtigere end jeg, og han er velhørt
hos de Store. Kjære Fader, hjelp mig, eg maatte be-
- ↑ Stillschweigen (Taushed).
