Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/233

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Men Hovedsagen var, at Skolerne nu efterhaanden, om end i noksaa ufuldkommen Skikkelse, overalt kom istand, og at deres Virksomhed gjennem den paabudne Konfirmation sattes under en stadig Kontrol af Præsten.

Den Menneskealder, der fulgte efter Christian den Sjettes Regjering, blev saaledes den, i hvilken Almuen lærte at læse indenad. Længe blev dens Læsning naturligvis saagodtsom udelukkende religiøs, længe varede det, inden saa mange Bøger udbredtes, at den i Skolen erhvervede Læsefærdighed nogenlunde sikredes mod snart at blive glemt efter Konfirmationen. Men Grundvolden til Oplysningsverket var lagt, og lidt efter lidt har boglig Dannelse siden den Tid kunnet vinde Indgang i Landet.[1]

Længst varede det, inden det blev almindeligt ogsaa for Pigerne at lære at læse. Ole Gabriel Ueland har i nogle Optegnelser om sit Liv (benyttede i Illustreret Ny-

  1. Mange Exempler forekomme, der vise, at de mere velstaaende Gaardbrugere i denne Almueskolens Barndomstid have ladet sine Børn undervise særskilt af et Slags Privatlærere, om de kunde faa fat paa saadanne for en billig Betaling. For omtrent hundrede Aar siden var der saaledes i Kvinesdal en saadan Skolemester, der endnu erindres under Navn af Anders Svenske. Han viste som Lærer en barbarisk Strenghed, idet han, naar han overhørte Børnene i Katechismen, lagde Riset paa Bordet og skrev en Kridtstreg paa Bordet for hvert Ord, hvori Barnet feilede. For hver Streg fik Synderen et Slag over Haanden af Risets Skaft. Forbitrede sammensvore Drengene sig om at prygle Svenske-Anders paa Gaarden Rafos. Planen kom ogsaa til Udførelse, men siden holdt han ei mere Skole. Ogsaa i Nabobygden Fjotland ved man at tale om en svensk Skolemester (muligens den samme), der fortælles at have været en „fornem og lærd Mand“, som af ukjendte Grunde havde forladt sit Fædreland.