hedsblad 1862, No. 11) opbevaret det Sagn, at de øvrige Bønder i Sognet sagde om hans Oldefader: „Nei, den Jon Osmundsen Tjellevig, han vil nu altid være aparte, han lærer Døtrene sine at læse.“ Foged Wiel bemærker i sin Beskrivelse af Hallingdal, at Bønderne holdt for, at Piger, som kunde læse, ikke bleve „lykkelige“ til at passe Kreaturer og „andet mere baade finere og grovere“. Vi skulle tilsidst anføre nogle Exempler fra de enkelte Bygder, der skulle vise, hvorledes netop forrige Aarhundredes Midte er Tiden for et stort Fremskridt i Almuens Dannelse.
Sillegjord i Thelemarken. „Konfirmationen er det eneste, man har at takke for Bøndernes Kundskab i Religionen. Førend den blev indført, kunde neppe en af Hundrede læse i Bog. Kapellanen, Hr. Hans Paus, som 1746 kom til Kaldet, var den første, der bragte nogen Kundskab ind i Sognet, thi han gik ned i Kirken, kastede Salmerne op for de Gamle, som kunde læse, og fik dem til at synge, de Unge oplærte han meget flittig, og siden har Kundskaber udbredet sig mere og mere. De Fleste kan nu baade skrive og læse Skrift, lige til Fruentimmerne.“ (H. J. Wille, Sillegjords Beskrivelse, Kbh. 1786, S. 235).
Eker i Buskeruds Amt. „Hr. Peder Anchersen (som blev Præst der 1720) forefandt Menigheden i et halvt Barbari, da Faa kunde læse i en Bog, Salmebøger vendte Nogle forkert i Kirken og saa videre, men ved utrættelig Flid i Katechisation med Unge og Gamle bragte han dem til bedre Begreb og Orden, som Almuen selv tilstaar og nu bedre end da paaskjønner.“ (Dr. H. Strøm, Ekers Beskrivelse, Kbh. 1784, S. 267. Strøm anfører lignende Oplysninger om Flesberg og Modum).
Gjerestad i Nedenes. Her var det Sognepræst Lars Eskildsen (udnævnt 1750), der fik Skolevæsenet ord-
