indbyrdes Splid og Tvedragt, der herskede baade mellem Participanterne indbyrdes og mellem Overordnede og Arbeidere ved Verket. Man havde derom følgende latinske Distichon:
Jurgia fundarunt, firmarunt, consolidarunt
Rørosiam, finem jurgia dira dabunt.[1]
Af særegen Interesse er det Opløb, der fandt Sted 1679 og udførlig er omtalt af Verkets Historieskriver P. Hjort.[2] En af de største Urostiftere var en tydsk Eventyrer, Johan Wolstedt fra den i Reformationshistorien ilde bekjendte By Zwickau i Meissen. Han havde i sin Fødeby siddet i Bolt og Jern, men var siden med flere Landsmænd kommen til Norge og der bleven Hyttenreuter paa Røros, hvor han ophidsede Arbeiderne. Ikke destomindre blev han Medlem af den i Anledning af Urolighederne nedsatte Kommission og fik for en kort Tid bragt Bergmesteren paa Munkholmen, men tilsidst fik Wolstedt sin fortjente Løn, idet han 1685 paa Christiania Raadstue „formedelst hans grove og dristige Udladelser om en Hs. Majestæts Forordning, om den danske og norske Nation og om adskillige høie Embedsmænd“ dømtes at slaaes til Kagen og „bære Sten af Byen“,[3] „da og tillige blev ind-
- ↑ Kan oversættes saaledes:
Røros i Tvedragt blev til, i Tvedragt det voxed’ og blomstred,
Ende paa Verket engang Tvedragt skal gjøre forvist. - ↑ P. Hjorts og P. S. Krags „Efterretninger om Røraas Kobberverk og Præstegjeld“, udgivne med Tillæg af John Aas (og S. Chr. Berg). Chra. 1846. 8.
- ↑ Om denne Straf, der omtales i Norske Lov 6–21–7, har den i sin Tid høit ansete Provst Johan Cold i sine „Tanker“ (udg. af F. Nannestad, Chra. 1767. 4. S. 107 flg.) meddelt nogle Bemærkninger. Der heder det (S. 111): „Jeg ved neppe, om denne Straffe-Maade nu mere er in praxi. I min Ungdom har jeg dog hørt, den kort Tid tilforn skal være fuldført over
