om, at Røros har været et ligefremt „Fristed“ for Mordere og Røvere. En af disse har den Interesse, at den berømte Sagnfigur Per Gynt spiller en Rolle med deri. En Løitnant, som boede paa Skaaden i Søtorp Sogn (Nordre Fron), havde begaaet et Manddrab. Han skulde da redde sig ved at rømme til Røros og vilde saa have Per Gynt, der boede paa Gaarden Hage i samme Sogn, til Veiviser over Fjeldet. Det var just Juleaften, men Per fulgte dog Løitnanten, og nu bar det afsted paa Ski til et Sted i Østerdalsfjeldene, der kaldes Skjerhellen. Her vendte Per om, men Løitnanten fortsatte Veien til sit Fristed. En anden Gang havde en Gut fra Ungstad og en anden Gut fra Tune (begge Gaarde ligge i Kvikne Annexsogn) friet til en og samme Pige. Derfor bleve de naturligvis Uvenner, og ved en Dovning stak Tunegutten sin Medbeiler med en Madkniv, saa at han døde. Drabsmanden flygtede øieblikkelig til Fristaden Røros, og nu kunde han ikke straffes anderledes, end at den Dræbtes Lig blev lagt under Gulvet i Dagligstuen paa Tune, „hvor man for en Del Aar siden, da Huset blev repareret, har fundet Menneskeben.“ Kniven gjemmes endnu, thi man har, som bekjendt, den Forestilling, at der er Helsebod i Knive, hvormed der er begaaet Mord.[1]
Røros Historie, der ligesom Kongsbergs frembyder mange interessante Sider, betegnes i lang Tid ved den
- ↑ Meddelt af Gaardbruger Peder Th. Aasmundstad af Kvikne Sogn i Fron. I Fortællingen om, at den Myrdedes Lig blev lagt under Gulvet, tør der ligge en Erindring om den gamle Skik, at Liget, naar Drabsmanden var ubekjendt eller ustraffet, eller negtede at give Bøder og udsone sig med Familien, blev liggende ubegravet, indtil Familien havde faaet Opreisning. Det kaldtes at „ligge paa Morde“. Se Allens Bemærkninger om Hr. Knut Alfssøns Mord (De tre nordiske Rigers Historie, I. S. 279–280).
