Mængde Arbeidere afskedigedes med et Aars Løn (70 til
80 Rdl.) en Gang for alle kontant udbetalt, og flere af
dem drog da til andre Steder for at søge Livsophold.
Nogle søgte Arbeide ved private Bergverker i Norge, andre
ved Stenkulsgruberne ved Höganäs i Skaane, men
endnu flere tyede ned til Kjøbenhavn, hvor de paa forskjellig
Maade fristede Livet. Ikke saa faa sank ogsaa ned
til ligefrem Omstreifere og Fanter, og „Kongsbergs Seller“
vare i den følgende Tid ilde ansete paa mange Kanter
af Landet.[1]
Ogsaa dette Verks oprindelige Arbeidere vare tildels
Tydskere, som overførte sin hjemlige Bergmandsovertro til
de norske Fjelde. De rørosiske Bjergaander tænkte man sig
mest som fredelige og stille Væsener, der, naar de ikke
tirredes til Vrede, villig ydede af sin Rigdom til den, der
havde fundet Tryllemidlet. De vare ogsaa varslende Aander
og viste sig, naar en Bergmands Død var nær forestaaende.
Især var dette Tilfældet med Grubegubberne i
Kongens Grube i Ruggeldalen, to Mile nordlig for Røros,
og i Storvartsgruben.[2]
- ↑ Rosteds „Forsøg til en medicinsk Topographi over Bergstaden Kongsberg“ læses i Nyt Bibliothek for Læger, I. Kbhvn. 1814, 8. S. 1–56, og Uddrag deraf i Budstikken. I. S. 428 flg. Om Sellernes Omstreifen tales i Eilert Sundts Skrifter.
- ↑ Nogle flere Smaating herom ere meddelte af J. K. Christie i Chr Langes Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur, III. (1849), S. 21 flg.
