Fakler, Enhver til sine Gruber, hvorefter de forlyste sig i Zachenhuset med Mad, Drikke og Dands hele Formiddagen, og Bergsynger-Korpset hjelper til med Musik. Dette Korps bestaar af 12 Musici af Berg-Etaten, som forrette Stads-Musikantens Embede paa Bergstaden og opvarte ved alle Høitideligheder, ja opføre endog Concerter. Bergmanden er af Naturen rolig og fredelig og fornærmer Ingen, saalænge han bliver behandlet retfærdig. Derimod er han i Almindelighed mistroisk i Henseende til sine Foresatte. Har han sat sig i Hovedet, at der sker ham Uret, bliver han meget forbitret og er strax tilbøielig til at tage sig selv tilrette. Jeg har selv været Vidne til et saadant Optrin. Det var Løverdagen den 5te Septbr. 1795, da der om Middagen Kl. 1 blev givet Signal ved at ringe med den store Klokke. I et Øieblik var hele Torvet opfyldt af Bergfolk, der med Støi og Larm stormede til Amtshuset, hvor der paa den Tid holdtes den sædvanlige Session. Nogle trængte ind gjennem Porten og Dørene, Andre sprang igjennem Vinduerne ind i Værelset, hvor Assessorerne vare forsamlede, insulterede Overbergamtets Medlemmer o. s. v. Anledningen skal have været den, Bergalmuen troede, at en Ansøgning var bleven holdt tilbage. Kvinderne stode hos og satte Mod i Bergfolkene. Overbergamtet maatte tilkalde militær Hjelp og Krigsfolket, der bestod af Dragoner, Artilleri, Jægere og Infanteri, forblev i Staden lige til Marts det følgende Aar, med Undtagelse af Dragonerne, som snart droge bort.[1]
Da Verket i Begyndelsen af dette Aarhundrede først reduceredes og derpaa (1805) af den danske Regjering besluttedes nedlagt, opstod store Vanskeligheder. En stor
- ↑ Ogsaa ved tidligere Leiligheder, navnlig 1730, forefaldt lignende Uroligheder af Bergalmuen.
