des for at lede efter den danske Konge. Han tog da strax tilfods Flugten ad en Skovvei. Mens han løb afsted, traf han en Mand, som stod og huggede til en overmaade stor Stok, som var indhulet paa den inderste Side. Der standsede han, og just i det samme hørte han Lyden af Hestenes Fodtrampen bag sig. Forskrækket spurgte nu Kongen Manden, om han var god for at skjule ham for Rytterne, og lovede ham rig Belønning. Manden sagde: „Læg dig ned paa Jorden, saa skal jeg gjemme dig i denne indhulede Stok.“ Dette skede, og Manden gav sig til at hugge paa Ydersiden af Stokken. Strax efter kom Rytterne og spurgte, om han havde seet nogen forbiløbende Mand. Nei, det havde han ikke. Rytterne undersøgte nu hvert Rum i hans Hus, som laa i Nærheden, og blev ogsaa ved en Stund at lede efter Kongen i Skoven, men vendte dog snart om. Da der nu ikke mere var nogen Fare paafærde, blev Stokken løftet af, og Kongen optegnede sin Redningsmands Navn og Bolig og gjorde ham til Adelsmand.
Tromsø Stiftstidende 1866, No. 82. Fortællingen er øiensynlig fra først til sidst opdigtet.
Til Bergverksdriften har der stedse knyttet sig overtroiske Forestillinger, og mange af disse ere udentvivl forplantede af de tydske Bergfolk, der gjentagne Gange have været indkaldte, og som ogsaa medbragte forskjellige nye
