Svendsens utrykte Samlinger om Chra. Stifts Geistlighed.
Hvor ubetydeligt end Sagnet er, fortjener det dog at mærkes, fordi
det er en af de yderst faa Tratitioner, man har om en Konge,
om hvem man havde kunnet vente, at han maatte være bleven en
Sagnfigur.
Christian den gjette foretog i 1733 i Følge med sin Dronning, Sophia Magdalene, og sin Svigermoder, Markgrevinde Sophia Christina af Culmbach, samt en stor Skare Hoffolk en kostbar og for Undersaatterne yderst trykkende Reise i Norge. Den er beskreven af J. Kjerulf i en stor Foliant. Paa Søndmøre har Traditionen endnu bevaret endel Træk fra Kongens Besøg der.
Da Kongen paa sin Norgesreise drog sydover fra Throndhjem, fik Lensmændene i Vatne og Valle Skibreder, Christopher Gering og Peder Jetmundsen, Befaling til Bygdernes bedste Mænd for at skydse. Peder Jetmundsen, som haabe hørt om Christians pietistiske Tilbøieligheder, lod for at behage Kongen sine Aarer, Øsekar, Tofter, Seil, Master, Tiljer o. s. v. bemale med Korsets Tegn og befalede sit Mandskab at sætte sit bedste Bededagsansigt op. Da Bønderne nu vare komne sammen og ventede paa Kongen, fik de høre mange Rygter om, hvor strengt denne havde faret frem mod Fogder og Lensmænd og mod formuende Folk, som havde beriget sig paa Fattiges Bekostning. Blandt dem, som hørte paa dette, var en af de rigeste Bønder paa Søndmøre, Anders Christensen Sorte. Dagen efter var han væk, og man fik siden vide, at han var bleven bange for Kongen og havde listet sig hjem og krøbet ind paa Høhjellen i Fjøset, hvor han laa saalænge,
