Mellem Nystuen og Maristuen paa den bergenske Hovedvei over Filefjeld bliver den Reisende ofte gjort opmærksom paa det Sted, hvor der endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede stod en Kirke uden Menighed. Naturen er ublid og gold, overalt sees kun vidtstrakte Myrer og Sumpe, bevoxede af Stargræs, Graavidje og Dvergbusk. Vilde Dyr ere de eneste Væsener, som her have blivende Sted, thi kun om Sommeren samles der Folk i nogle Sætre, der dels høre til Vang i Valders, dels til Lærdal i Sogn. En Sæter kaldes endnu „Ved Kyrkja“.
Om Kirkens Oprindelse vides Intet med Vished. Almuen fortæller dels, at den er bygget af Huldren, snart hører man omtrent det samme Sagn, som er bekjendt fra Hedals Kirke i Valders og forresten fra mange andre Steder ikke alene i Norge, men ogsaa i Sverige. Den var, heder det nemlig, usynlig, indtil den blev funden af en Mand ved Navn Thomas, som paa en Rypejagt traf dens Spir med sin Pil og derved bragte den for Dagen. Selvfølgelig sættes den da ogsaa i Forbindelse med den sorte Død. Dette Sagn om Thomaskirken findes allerede i et lærd Skrift fra 1754. Nogle have ment, at Kirken er opført af fordums Beboere af Smeddalen, en nu aldeles øde Dal paa Filefjeld, hvor der engang skal have været tilvirket og bearbeidet Myrejern, og hvor endnu Smidjeslagstykker skulle findes. Sikkert er kun dette, at en Præst i Vang, Hr. Thue Auchessøn, i Aarene 1615–1620 overtalte Almuen i dette Præstegjeld til at istandsætte det da øde og forfaldne Gudshus, hvilket siden betragtedes som et Slags Annex til Vang.
