Thomaskirken var en Stave- eller Reisverks-Kirke
med Svalegange rundt omkring. De Sidste, som endnu
dunkelt kunde mindes den, fortælle, at den kun havde sex
eller syv Stolestader paa hver Side, og at der i hvert af
disse knapt kunde sidde sex til otte Mennesker. Søilerne
vare heller ikke saa tykke og massive som i de fleste andre
Reisverkskirker. Forsiringer, Løvverk og Billedskjærerarbeide
savnedes, men Taget hvilede paa Rundbuer efter
den gamle Bygningsmaade. I Koret fandtes et Alter,
muret af Kampesten og saa tæt ind mod Endevæggen, at
de Ofrende ikke kunde gaa rundt. Alterringen var ikke af
Gitterverk, men af hel Paneling. Kun tre meget smaa
Vinduer, alle paa den søndre Side, oplyste Kirken, og
paa samme Side var Indgangen. Koret vendte mod Øst.
Vægge og Tag vare indvendig sorte som i en Badstue,
og det paastodes, at der var dem, som røgede Rensdyrkjød
i Kirken. Dens Døre vare kun slet tillukkede, stundom
slap endog Kreaturene fra Sæteren ind i det hellige
Hus. I 1797 besøgte Justitiarius J. L. Schydtz fra
Bergen Kirken og skrev saaledes herom til sin Ven Professor
Nyerup i Kjøbenhavn: „Skydsgutten aabnede Døren
med sin Tollekniv, og saaledes kom jeg ind. Kirken er
rundt omkring indvendig behængt med Billeder, saadanne
som Bønderne i Danmark klistre paa den indre Side af
sine Kistelaag. Jeg lagde Mærke til et, hvorpaa Christus
og Kong Christian IV. forestilledes. Underneden stod: I
denne Skikkelse aabenbaredes den Herre Christus for Kong
Christian IV. o. s. v. Paa Kirkegaarden begraves de,
som i Snefog sætte Livet til paa Fjeldet.“
Endnu findes i de øvrige Kirker i Bangs Præstegjeld forskjellige Levninger af Thomaskirkens Prydelser og Inventarium. Saaledes bl. A. et simpelt Alterklæde paa oljemalede Rammer og en Indskrift, der viser, at Klædet