kom ogsaa Manddrab. Af og til mumledes ogsaa om Folk, som reiste hjemmefra med mange Penge i Lommen, men aldrig mere kom hjem, og om Andre, som pludselig vare blevne rige, uden at Nogen vidste hvorledes. „Her er mangen Dands snud, mangen gild Gamp er her sprængt, og mangen spræk Karl er her dængt“, heder det endnu om den gamle Markedsplads. I 1755 indtraf en Vandflom, som endnu mindes som den „store Flaumen“. Den ødelagde Markedspladsen, der da opfyldtes med en Mængde Sten. I 1756 blev ved Reskript af 4de Septbr. Røldals Heste- og Kvæg-Marked fra første Tirsdag efter St. Hans Dag henlagt til tredie Tirsdag derefter, og endelig bortfaldt det i 1810 aldeles.
Da Røldal er en fattig Bygd, og endnu mere var det, førend de nyere Veianlæg forbedrede Almuens Vilkaar, strømmede herfra Tiggere i talrig Mængde ud i Nabobygderne, hvor de behandledes med en særegen Medlidenhed og Godgjørenhed, fordi de kom fra et Sogn, hvis Kirke var saa hellig. De forsømte da ikke at fortælle alle de Mirakler og Legender, der knyttede sig til denne for derved at erhverve saa meget rigeligere Almisser.
En interessant Beskrivelse af Bygden findes i „Den Constitutionelle“, Aarg. 1844, No. 35 og 47. Om Pilegrimsfarterne i dem sidste Tid fortælles i samme Blad for 1841, No. 186 og i Aftenbladet for 1868, No. 49 flg. af Provst Løberg, der dog tildels er unøiagtig og navnlig feiler, naar han mener, at Røldal i den katholske Tid „havde en rig og mægtig Clerus“. Se ogsaa Glostrups Visitatsbog (Haandskr. i Kbhvns Univ.-Bibliothek, Arnam. No. 893. 4.). Wolfs Norrigia illustrata, Kbhvn 1651. 4. S. 178–179. L. Munthes Catechismus-Forklaring (Casparis Udg. S. 24) samt Biskop Kærups Copibog i Rigsarchivet. Om Markedet se ogsaa Landstads Folkeviser, S. 400.
