med at bygge Frederiksværns Fæstning og derpaa kom til Holsten. Han hørte, som Navnet antyder, til Thelemarkens Slaaskjæmper, og man sortalte, at han var bleven opammet med Hestemelk. Foruden i Holsten skal Nils ogsaa have tjent ved Flaaden under Grev Danneskjold og i mange høie Herrers Nærværelse have aflagt overordentlige Prøver paa sin Styrke.[1] For nogle Aar siden ere hans Bedrifter blevne besungne i Bygdens Dialekt af Jørn Telnes i et særskilt udgivet Poem.
I 1762, da man ventede Krig med Rusland, stod Nordmanden Christen Knutssøn som Grenader i det Bornholmske Regiment. Regimentet laa dengang i Rendsburg i Holsten og kommanderedes af Prindsen af Bernburg. Engang havde fem tydskfødte Soldater af samme Regiment besluttet sig til at desertere over Volden. De havde taget sine Geværer med og forsynet sine Patrontasker med Krud og Kugler til et mordisk Forsvar, om de bleve angrebne. Christen stod da netop posteret som Skildvagt ved den ene Fæstningsport sammen med en anden Nordmand, Ole Nilssøn. Da de mærkede Tydskernes Flugt, havde de kun tre Skud hver, med skjød alligevel efter dem alle fem. Disse glemte heller ikke at skyde fra sig igjen, og det, saa at Kuglerne peb om Ørerne paa de to Nordmænd, som dog hver fik skudt sin Mand ihjel. To maatte ogsaa overgive sig, men den femte sprang væk det forteste, han kunde, uden at opholde sig med at skyde, svømmede over Vandet og skjulte sig derpaa i en liden Kratskov og kom tilsidst over paa fremmed Grund. Siden skrev han til sine tydske Kammerater i Regimentet, at de maatte tage sig ivare for Nordmændene, og at de ikke vare at stole paa for nogen Desertør. Prindsen af Bernburg
- ↑ Wille, Beskr. af Sillejord, S. 230.
