sagde til ham: „Er du Blodhunden Ole Hovdejord, som gjør Opstand i Spidsen for Bønderne i Norge?“ Da tog Lensmanden sin Sølvhaand af, rakte Armstumpen mod Kongen og svarede uforfærdet: „Se, saaledes behandle dine Krigsfolk under Freden dine stakkels Bønder i Norge.“ „Gud bevare os!“ raabte Kongen og veg forfærdet tilbage. Da nu Lensmanden ved Dokumenter, som han havde taget med sig, beviste, at han havde Ret, spurgte Kongen ham, hvilken Straf han forlangte over Ugjerningsmanden: „Ingen anden,“ svarede Ole, „end at han bortflyttes fra min Bygd.“ Dette skede da. Ole døde 1765 paa Tinne.
Her er væsentlig fulgt Schwachs „Thelemarkiske Optegnelser“ i Bratsbergs Amtstidende samt Hiterdals Beskrivelse af Chr. Glückstad, Chra. 1878, S. 43 flg. Begivenheden omtales allerede i S. H. Løvenskiolds Beskrivelse over Bratsberg Amt, Chra. 1784, S. 53–54, hvor det heder: „Thelebønderne har altid været et haardt Folk, og hvad der tildrog sig mellem Kaptein Negler og Lensmand Ole Hovdejord for nogle og fyrgetyve Aar siden, vidner endnu derom. Der var imellem disse mange Tvistigheder. Tilsidst gjorde denne Lensmand Krigsmanden saa fortørnet, at han skjød ham noget løst Krud i Øinene og derefter afhug ham Haanden.“ Løvenskiold sætter altsaa Begivenheden et Snes Aar senere ned i Tiden og antyder, at Lensmanden maaske ikke i den Grad har været sagesløs Mand, som han senere er bleven i Sagnet. Man ved ogsaa at fortælle om ham, at han lod sin Svigerfader Thor Tinne dræbe for strax at faa Gaarden og lod en anden Odelsmand rydde afveien, for at hans Søn Ellef kunde faa den. Skifteprotokollen over Oles betydelige Efterladenskab findes i Rigsarchivet.