„Der findes især i det indre af Sandnes Sogn
endnu ikke saa faa, som tro, at t. Ex. den gamle Juledag,
det er tolvte Dagen i Julen eller 5te Januar, er
helligere og vigtigere end den nye, og som paa den afholde
sig fra Arbeide og synge de Psalmer og læse den
Prædiken, som høre til vor Juledag. – – Det uoplyste
Folk troede, at der var begaaet en særdeles ugudelig
Gjerning ved at afskaffe de rette Festdage. Man vedblev
derfor ved Siden af de nye, paa hvilke Gudstjeneste afholdes
i Kirken, ogsaa at feire de gamle Dage, og denne
besynderlige Sædvane har mærkelig nok gjennem muntlig
Fortælling vedligeholdt sig, saavidt jeg har hørt, i en stor
Del af Bergens Stift.“
Th. v. W. Angells Beskr. af Lindaas. (Mskpt. paa Univ.-Bibl. i Chra. 467. 4.).
Paa Gaarden Tinne i Hiterdal opbevaredes længe en Jernhaand, som af Sorenskriver Schwach indsendtes til Universitetet. Herom fortælles saaledes:
For et Par hundrede Aar siden eller mere kom en Gudbrandsdøl Ole Olsen til Hiterdal i Thelemarken som Arbeidsmand. Paa Gaarden Nordre Sæm byggede han en Stue for Eierinden, en Enke Helga. Hun syntes godt om ham, og da han skulde reise, lagde hun sin Stabursnøgle i hans Nisteskræppe. Da han paa Meheien skulde aabne Skræppen, fandt han Nøglen, som han strax gjenkjendte, og da han forstod, at Helge maatte have havt sine Hensigter hermed, vendte han om, og hun tilstod ham
