nedsænkte i Søen, men da de efter Fiendens Bortreise skulde trække Kjedelen op, gik det ene Reb af, og altsaa bleve deres Pretiosa i Søen beliggende, ligesom og den store Klokke i Kirken, som de i samme Forvirrelse vilde se reddet, skal være bleven borte for dem i Søen paa den sydvestre Del af Sellø.“
Budstikken, VI. S. 574 efter Selløs Kaldsbog.
Som bekjendt blev ved Reformationens Indførelse vor nationale Helgens store Sølvskrin, der veiede halvsyvende tusinde Lod Sølv, nedsendt til Danmark og der sønderbrudt og smeltet. St. Olafs Legeme vedblev dog fremdeles at bevares ved Domkirken i en Trækiste, beslaaet med Sølvnagler, indtil de Svenske under Syvaarskrigen gjorde det bekjendte Indfald, der for en kort Tid bragte hele Throndhjems Stift i deres Magt (1564).[1] Ved denne Leilighed satte nemlig Fienden sig i Besiddelse af St. Olafs Kiste, plyndrede den Smule Sølv, der endnu fandtes ved denne, og bortførte derpaa Legemet til Fløans Kirke i Stjørdalen, hvor de „jordede det i den øde Bondekirke“. Da imidlertid det svenske Herredømme efter et Par Maaneders Forløb fik en brat Ende, bragtes Helgenens Legeme igjen tilbage til Throndhjem. Det blev, heder det i en gammel Optegnelse, „den 8de Juni 1564
- ↑ Se herom mit Skrift: Krigen nordenfjelds 1564.
