haandverket, som han havde tilegnet sig hos en Frænde, der drev denne Profession, og forfærdigede derfor en Paryk af Gjedehaar. Hans Herre fandt dette at være den herligste af alle Opfindelser, Parykken vandt ogsaa Anerkjendelse hos Senatet, Klim sattes i Aktivitet for at forfærdige Parykker til alle dettes Medlemmer, fik derpaa en Statspension og ophøiedes i Adelsstanden. Parykken bliver en martiniansk Nationalprydelse, thi vistnok forsøgte Aristokratiet i Begyndelsen at hævde den som sin særlige Prydelse, men vovede dog ikke i Længden at modsætte sig Fremskridtspartiet og det stærke og enstemmige Folkeønske, at alle Martinianere skulde have lige Adgang til det nye Gode. En kort Tid fører nu Klim et Herreliv, besungen af Digterne, der især berømme hans forlorne Hale, smigret af Historikerne, der paavise den fremmede Mands Afstamning fra Martinias ældste Familier, og søgt af alle som en af Statens indflydelsesrigeste Mænd. Men snart faar hans Lykke en Ende, idet hans store Velynders Frue optræder som Potiphars Hustru, og da han selv viser sig som en Joseph (Fristelsen ligeoverfor Abinden var rigtignok liden), kastes han i Fængsel og bliver Galeislave. Som saadan sendes han ud paa et stort Søtogt og faar nu den samme Leilighed, som fordum paa Nazar, til at blive geografisk Opdager i det Store. Skibschefen optræder nemlig ædelmodig ligeoverfor den faldne Storhed, erindrer hans store Fortjenester som Parykopfinder og løser hans Lænker.
Efter endel foreløbige Iagttagelser, f. Ex. af et Folk, der bestaar af levende musikalske Instrumenter, og hvis Tale altsaa er pur Musik, naar han det store Kejserdømme Megendore. Her bestaar Befolkningen ikke, som i andre Egne af Firmamentet, af en eneste Dyreart, men af allehaande Dyr blandede om hverandre, saaledes at hver Dyreart repræsenterer en bestemt Stand eller Kaste. Løverne udgjøre Keiserhuset, Elefanterne de høieste Statsembedsmænd, Tigre, Bjørne o. s. v. ere Militære, Hanerne Vægtere, Smaafugle Postbud, Ræve Diplomater,
