Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/92

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
92

Gjæs Advokater, Skjærer Underretsſagførere, Heſte Magiſtratsperſoner, Ravne Skifteforvaltere, Ulve Toldembedsmænd og Høge disſes Fuldmægtige, Gjedebukke Philoſopher, og Chamæleoner Hofmænd, Oxer Søfolk, Æsler Klokkere paa Landet o. ſ. v. Ogſaa i dette mærkelige og ſærdeles vel regjerede Land har Klim det Uheld at blive Gjenſtand for ømme Følelſer hos en af Landets Døtre. En So, Kloakinſpektørens Huſtru, forelſker ſig i ham, han tør fra den Tid af ikke mere gaa i Land, men maa blive ombord, fordi Soens gamle Elſker, en Stud. philos., ſtaar ham efter Livet. Da Kapitainen vil ſejle hjem til Martinia, overfaldes hans Skib af en Orkan og forliſer. Klim er, ſom Odysſeus, den eneſte, der redder Livet, og han kommer nu i Land paa Kyſten af Riget Qvame. Her ere Beboerne virkelige Menneſker, af ſamme Skikkelſe og Natur ſom de i Oververdenen. De mangle ikke Anlæg, men ere rigtignok uhyre naive og uden nogen egentlig Statsforfatning, ihvorvel der i Spidſen for Folket ſtaar en Keiſer. Klim optræder her ſom „Solens Sendebud“, anerkjendes ſom ſaadant og bliver Keiſerens Raadgiver. Han kaſter ſig i denne Egenſkab iſær over det mangelfulde Krigsvæſen. De fromme og fredelige Qvamiter havde hidtil været ilde medhandlede af ſine ſtridbare Naboer, men Klim, ſom her opfinder Krudtet, Overvinder ved Hjælp af Ildvaaben i en Fart de omboende Dyrenationer, og Qvame bliver nu en ſtor Erobringsſtat. Kejſeren falder meget beleiligt for ſin Miniſter i et Slag, og Solens Sendebud beſtiger Thronen og ægtet ſin afdøde Formands Datter. Hans Fremgang er nu en Tid vidunderlig, det ene Land efter det andet undertvinges, og det femte Monarki (ſe ovenfor om Holbergs Lærebog i Verdenshiſtorie) oprettes. Deſtoværre beſidder dog ikke Nils Klim Evnen til at bære ſin Lykke. Han ſvimler paa ſin Høide, bliver overmodig og ſtolt, taber ſin Popularitet, og Smædeſkrifter imod ham begynder at udkomme. For at ſikre ſin Throne griber han til det Middel at forfølge den gamle Keiſerfamilie, men