Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/87

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
87

beſtandig gode Helbred bevirker, at de glemme ſin Dødelighed og menneſkelige Skrøbelighed, og at de fornemſte Dyder, ſaaſom Kjærlighed, Medlidenhed og Velvilje mod Andre helt ſavnes. Ikke bedre viſer det ſig at ſtaa til i Lalac, hvor Naturen frembringer alt af ſig ſelv, og hvor altſaa Menneſkene ere frie for Arbeide. Den beſtandige Lediggang og Nydelſe fører nemlig tilſidſt alene til Tungſind og Fortvivlelſe der ender med Selvmord. I et tredie Land, Kemal, det rigeſte paa den hele Planet, findes Guld og Sølv i en utrolig Mængde, men Følgen er kun, at Indbyggerne dels gjøre ſig til Trælle af Mammon, dels hjemſøges af Røvere, og at Ingen der er ſikker paa Liv og Gods. I Landſkabet Qvamboia ere alle gamle Folk letſindige, kaade og udſvævende, ſaa at Enhver, der er over 40 Aar gammel, maa ſættes under Formynderſkab af de Unge og tidt nok revſes, endog legemlig, af disſe. I Cochlecu raadede ikke mindre Forkerthed i en anden Henſeende, thi her vare alle vigtige og betydelige Stillinger og Forretninger i Kvinders Hænder, medens Mandfolk maatte udføre de laveſte Tjeneſter. Fremmede maatte forundre ſig over at ſe Matronerne i Studereſtuen og deres Mænd ſtelle i Kjøkkenet med Gryder og Kasſeroller. Koner og Piger ſkreve her forlibte Vers til Ungerſvende, gave dem Serenader og gjorde dem ſin Kur, hvilken de modtoge med Blyhed og rødmende Kinder o. ſ. v., og naar nogen gjorde en ſtor Dumhed, hed det, at man maatte bære over med det ſvage Mandkjøn. Dronningen af Cochlecu har et Harem paa 300 unge Herrer, og Nils maa ſkynde ſig for ikke at blive opkapret, til Haremet, da hendes, Majeſtæt er bleven opmærkſom paa ham. Et andet Land udmærkede ſig ved en abſolut fornuftig Befolkning, Daarſkab og Taabelighed var her ukjendt. En derværende Statsmand indſaa imidlertid, at dette ikke var ubetinget heldigt, thi meget, ſom andenſteds kunde udrettes gjennem Navneværdi og Blændverk, var her umuligt uden ved ſolide Ting. Rang og Titler f. Ex. brød Ingen ſig om, og vilde man anſpore Folk til