Graden ved Kjøbenhavns Universitet og nu ser alt Disputationsvœsen saa dybt foragtet. For Literaturen gjelde ogsaa eiendommelige Regler. Ingen maa udgive en Bog, førend han er 30 Aar gammel, og skjønt egentlig Censur ikke finder Sted, har man dog offentlige Smagsdommere for at forhindre Udgivelsen af taabelige og indholdsløse Skrifter. Selvfølgelig er Poesi saagodtsom ukjendt i det grundforstandige Potu.
Det er klart, at meget af denne Skildring lader os ane Holbergs egne Idealer af et Samfund. Men paa den anden Side er det ikke mindre vist, at ingenlunde alle Potuanernes Egenskaber skulle opfattes som rosværdige. At Digteren gjør dem til Træer betegner tydelig nok, at han, saagodt som nogen, har begrebet, at en saa gjennemført Forstandighed som den potuanske nødvendigvis maa udarte til Philisteri og netop maa fremkalde, hvad man kalder „Træmænd“.
Sine Iagttagelser nedlægger Nils Klim nu i en udførlig Beskrivelse over Potu. Den vinder en vis Anerkjendelse, og man beslutter at benytte den duelige Løber som geografisk Opdager. Træerne, som ikke have let for at tilbagelægge lange Veie, og som dertil savne Heste, have nemlig ikke synderligt Kjendskab til Planeten Nazars øvrige Lande, hvilke derfor Nils Klim faar Paalæg om at opdage for dem. Vor Rejsende faar da ogsaa Anledning til de vidunderligste og mærkeligste Oplevelser, og det uagtet hele Planeten kun er 250 tydske Mile i Omkreds og af Nils kan gjennemvandres i en eneste Maaned. Hvad der ogsaa letter ham Arbejdet i høi Grad er den heldige, allerede ovenfor berørte Omstændighed, at samtlige Planetens Folkeslag trods de uhyre Forskjelligheder, der finde Sted imellem dem forresten, tale et og samme Sprog.
I Landskabet Qvamso ere Indbyggerne saa heldige at være aldeles frie for enhver Sygdom. Nils tror derfor her at have fundet de lyksaligste af alle Skabninger, men han mærker snart, at han har taget Feil, thi den
