Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/84

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
84


Potu er et uindſkrænket og arveligt Monarki, uden at der dog ydes Fyrſten ſlaviſk Tilbedelſe; Nils fik ſaaledes ikke Lov til at gjøre Knæfald. Efter Fyrſtens Død bliver endog hans Regjering gjort til Gjenſtand for Kritik ved formelig Rettergang (ligeſom der fortælles om Ægypterne), og en Charakter meddelt ham for hans Styrelſe, og det er engang hændt, at en Fyrſte fik en meget ſlet Charakter, fordi han havde været en vældig Kriger og undertvunget Nabofolkene, thi ſaadant anſees her for Daarſkab. Man har ingen Adel og heller ingen Rangforordning, begge Dele har man vel forſøgt, men, klog af Skade, atter ophævet. Adgang til Embeder ſtaar ſaaledes Enhver aaben og det, vel at mærke, endog uden Henſyn til Kjøn. Hvad vi i vore Dage kalde „Kvindeſagen“, var ſaaledes her gjennemført til Punkt og Prikke, ſaaledes var paa Klims Tid Finantsminiſteren en Enke, en af Overdommerne en Jomfru, Søkadetterne vare for en ſtor Del Smaapiger. Folkets Sindighed gav ſig ogſaa tilkjende i den Omhyggelighed, hvormed der var ſørget for, at umodne Lovforſlag ikke ſkulde trænge igjennem. Ogſaa Underſaatter havde vel Ret til at gjøre Forſlag til Love, men medens Forſlaget var under Behandling, maatte den, der havde ſtillet det, ſtaa med en Strikke om Halſen, og hvis det faldt igjennem, blev han paa Stedet hængt. Antoges det derimod, blev han ført gjennem Byen under ſtore Æresbevisninger. (Ogſaa dette Træk er laant fra Oldtiden, noget lignende tillægges nemlig Lovgiveren Charondas i Storgrækenland eller Nedreitalien). De uheldige Projektmagere ere de eneſte, mod hvem Dødsſtraf anvendes. Straffeſyſtemet Var nemlig helt forſkjelligt fra Oververdenens. For førſte Gangs Forſeelſe dømtes man til — Aareladning, thi moralſke Fejl anſaaes for at have ſin Grund i uſunde Vædſker, i Gjentagelſestilfælde anvendtes Landsforvisning. Dommerne hentedes gjerne for Upartiſkheds Skyld fra fjerne Egne. Advokaterne komme ingen Vei ved ſin Veltalenhed, thi Dommerne tillade dem kun korte og ſaglige