Selskab i Biskop Herslebs Hus 1739.[1] Holberg skal her have foreholdt Pontoppidan, „hvilken stor Synd han havde begaaet paa disse fattige Lande og Riger, idet han havde gjort vor naadigste Konges Sind, Hjerte og Sjel saa forsagt i ham, at han umulig kan glæde sine Undersaatter længe med sin Helbred“ o. s. v., og da Pontoppidan beklagede sig over, at Holberg „oftere havde moraliseret over hans Sprog i Bogen „Christendommens Kjerne“, som han dog mente var en nyttig Bog, svarede Holberg, at han paa alle sine Reiser „aldrig havde fundet en saa villig Nation til deres Guds Devotion, som de Danske og Norske“, hvorefter „de forlod hinanden Uvenner“.
Pontoppidans Reiseroman har Titelen: „Menoza, en asiatisk Prinds, der drog Verden omkring og søgte Christne, særdeles i Indien, Spanien, Italien, Frankrige, Holland, England, Tydskland og Danmark, men fandt kun lidet af, hvad han søgte“, (Kbhvn. 1742—1743).[2] Bogen indeholder meget, som endnu har historisk Interesse, og røber en Forfatter af god Iagttagelsesevne og megen Kundskab. Den gaar, som allerede Titelen viser, ud paa at undersøge Troeslivet og Christendommens Tilstand i Europas Hovedlande, og skjønt den selvfølgelig har et pietistisk Anstrøg, røber den dog ingenlunde en snever Betragtningsmaade, som de fleste andre Pietisters, ja indrømmer endog, at Religiøsiteten under Christian VI. var udartet til Hykleri.
Holbergs Nils Klim udkom et Aar før Menoza. Den udkom i Leipzig, og den udkom paa Latin. Begge disse Omstændigheder tyde i samme Retning, nemlig derhen, at Holberg har vidst, at Bogen vilde støde mange, og at maaske nok hans Fiender vilde stræbe at komme
- ↑ Et Brev, meddelt af mig i Norsk hist. Tidsskr. 1. R. II. S. 293. Om en spydig Ytring af Holberg om Pontoppidan se samme Tidsskrift, 1. R. III. S. 93.
- ↑ Senere udgiven paany af V. Birkedal 1860, der dog desværre har taget sig store Friheder og ikke gjengivet Bogen i dens fulde oprindelige Skikkelse.
