Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/81

From Wikikilden
Jump to navigation Jump to search
Denne siden er korrekturlest
81

ham tillivs. Baade et fremmed Trykkeſted og et fremmed Sprog vilde under ſaadanne Omſtændigheder have ſin Nytte.[1] Holbergs Anelſer ſloge ogſaa ind, thi der ſkal virkelig have været Mænd af Indflydelſe, ſom det ſynes Hofpræſterne Bartholomæus Bluhme og Erik Pontoppidan, der fandt det religiøſe Standpunkt, hvorom Nils Klims Reiſe antoges at vidne, ſaa betænkeligt, at Bogen burde forbydes og de Exemplarer konfiſkeres, der vare komne til Danmark. Men ihvorvel man levede under Chriſtian VI, blev det ikke til Alvor hermed. Holbergs Anſeelſe i og udenfor Danmark og Norge var ſagtens for ſtor. Bogen udkom endog Aaret efter i danſk Overſættelfe. De bedſte Overſættelſer udkom dog førſt langt ſenere, nemlig Digteren Baggeſens 1789 (ſiden oftere) og N. V. Dorphs (førſte Gang 1841).

Vi ville i Korthed fortælle Hovedindholdet af Nils

  1. Paa den Tid var der ſom bekjendt alt andet end Trykkefrihed, og hvad der ſkulde trykkes, maatte pasſere Cenſuren. Denne ſkulde egentlig ogſaa omfatte Indførſel af Bøger fra Udlandet. En norſk æſthetiſk Forfatter har gjort den Bemærkning, at Holbergs fleſte Skrifter udkom uden foregaaende Cenſur „paa moderne Viis“, ja endog tilføiet, at disſe Bøger, „ſom i ſaa meget trodſede ſig frem mod gjeldende Mening, endog i ydre Form bære et Slags Form af Proteſt“. Men dette er kun Misforſtaaelſe og beror paa Ubekjendtſkab med de virkelige Forhold. Tingen forholder ſig nemlig ſimpelthen ſaaledes, at da Cenſormyndigheden tilhørte Univerſitetet, anſaa Profesſorerne ſig, ſom Medlemmer af dette, fritagne for Cenſur, og man vil derfor paa Profesſor-Arbeider ſom ofteſt ikke finde noget imprimatur anbragt. Cfr. H. Matzen, Kjøbenhavns Univerſitets Retshiſtorie, I, S. 213 flg. Men om han end kunde udgive ſin Bog paa egen Haand, kunde en ſaadan Friheds Anvendelſe komme Vedkommende lige dyrt at ſtaa bagefter, om den blev befunden farlig, ſkadelig eller lignende. Havde Holberg ikke været Profesſor, er der den ſtørſte Sandſynlighed for, at f. Ex. hans Peder Paars ikke havde ſeet Lyſet. Om „Proteſt“ er der allermindſt Tale, en ſaadan „Proteſt“ vilde viſtnok have bragt den, ſom vovede den, paa Munkholmen eller til et lignende lidet lyſteligt Sted.

L. Daae: Ludvig Holberg.