tiltrækkende og populære Form at fremsætte sine Anskuelser og Meninger, men rigtignok i himmelvidt forskjellige Retninger. Det var Ludvig Holberg og Erik Pontoppidan.
Disse Mænd vare ikke Venner og kunde vel heller neppe være det, men hvor ulige de end vare hinanden i Livsopfatning og Personlighed, er der dog ogsaa paafaldende Overensstemmelser mellem dem. Hver paa sin Maade vare de dog paavirkede af en og samme Tid, og det kan ikke negtes, at næst Holberg var (den 14 Aar yngre) Pontoppidan baade den mangesidigste og den mest læste af Tidens populære danske Forfattere. Begge Vare praktiske Naturer og stræbte, hver fra sit Standpunkt, at virke mere paa den store Almenhed end i de lærde Kredse, begge havde levende Interesse for Modersmaalet, Fædrelandets Historie, Økonomien o. s. v., men overalt sporer man hos Pontoppidan det afgjort religiøse, ja endog pietistiske Livssyn i Modsætning til Holbergs friere, i nogen Grad rationalistiske Aandsretning. Ogsaa Pontoppidan, hvis „Forklaring“ alene har havt og fremdeles her i Norge har en Indflydelse, som overordentlig faa Bøger have havt den, har derhos ved sin rige og endnu uundværlige (paa Tydsk udgivne) Materialsamling til begge Rigers Kirkehistorie sit store danske „Atlas“, sin maaske naive, men dog høist vigtige „Norges naturlige Historie“, sit „Økonomiske Magazin“, o. s. v. sat sig et meget varigt Minde i vor Bogverden, og om hans opladte Sands for de forskjelligste Ting vidner bl. A., at han var en af de første, som gav sig af med at studere de norske Almuedialekter. (Glossarium Norvegicum, Bergen 1749). Der er ogsaa i Holbergs og Pontoppidans Livshistorier visse Overensstemmelser: begge bleve tidlig henviste til sig selv, vare begge i sin Ungdom Huslærere i Norge og gave sig siden begge ud paa Reiser for at lære, Pontoppidan dog kun til England og Holland. Man har en samtidig nedskreven og uden Tvivl paalidelig Beretning om et Sammenstød mellem Holberg og Pontoppidan i et
