Vi komme nu til et af Holbergs mærkeligste Verker, udentvivl det, der har været mest udbredt udenfor Norden, og tillige et af dem, hvorpaa han selv har sat allermest Pris, Nils Klims underjordiske Reise, en philosophisk-satirisk Roman, oversat paa næsten alle Verdens Tungemaal, endog paa Ungarsk og Russisk.[1]
Nils Klim tilhører en Art af Skrifter, som allerede findes repræsenteret i den græske Literatur. Homers Odyssee, det herligste af alle Eventyr, er med Føje blevet betegnet som Typen paa alle vidunderlige Reiser. Senere har man i Lukians „Menippos“ og „sande Historie“ (omtrent 100 Aar efter Christus) ligefremme Reiseromaner af satirisk Indhold, og paa Reformationstiden gjenoptoge Humanisterne denne Form for Satiren med stor Forkjærlighed. En af Holbergs egne ældre Samtidige, Irlænderen Swift, havde leveret et berømt Arbeide i samme Retning, Gullivers travels. Og nu hændte det, at samtidig to Forfattere i den dansk-norske Literatur optraadte med Reiseromaner. Begge søgte gjennem denne
- ↑ Om dette Verk haves nu et meget lærd og grundigt Særskrift: „Om Holbergs Nils Klim med særligt Hensyn til tidligere Satirer i Form af opdigtede og vidunderlige Reiser“ af J. Paludan. Kbhvn. 1878. Tidligere har Werlauff ogsaa her meddelt værdifulde Oplysninger.
