det romerske, hvilket man betragtede som fremdeles existerende gjennem det „hellige“ tydsk-romerske Keiserdømme! Denne Inddeling har Holberg ikke fraveget. I en fransk Lærebog ser man 1753 den nu brugelige Tredeling, men det varede meget længe, inden man nogenlunde enedes om disse tre Hovedafsnits indbyrdes Grændser, idet man f. Ex. stundom saa „Middelalderen“ begynde med Christi Fødsel og den „nyere Tid“ dateret fra Carl den store o. s. v.[1]
Bergens Beskrivelse, der udkom første Gang 1737, er allerede tidligere omtalt. Samme Aar udgav Holberg ogsaa sin egen Levnetsbeskrivelse, der udkom paa Latin i Leipzig, men hvoraf dog allerede Begyndelsen havde seet Lyset 1727. Ogsaa den er et saare mærkeligt Arbeide. Den bliver det allerede derved, at det hidtil var noget useet i vor Literatur at fortsatte en udførlig Selvbiografi og endnu mere at udgive den i levende Live; der manglede heller ikke paa dem, som heri saa et Bevis paa Indbildskhed og Forfængelighed.[2] Fortællingen er i Brevform til en ikke navngiven fornem Herre (vir quidam perillustris). Efter at der har været gjettet paa forskjellige, tør det nu ansees for afgjort, at det er den engang ovenfor (S. 31) omtalte Grev Christian Rantzau (Statholder i Norge 1731—1739), til hvem Brevene ere skrevne.[3] Selvfølgelig oversattes Biografien strax paa Dansk (først i Holbergs Fødeby Bergen af den senere Præst Th. Krog 1741, derpaa og bedre i Kbhvn 1745) og siden ogsaa paa andre Sprog, men hvo der ret vil nyde den, maa læse Originalen. Hol-
- ↑ Om Holbergs Verdenshistorie se Chr. Bruun, Ludvig Holberg som Lærer i Historie, Kbhvn. 1872, samt F. Schierns supplerende Anmeldelse i Dansk hist. Tidsskr. 4. R. III.
- ↑ Saaledes f. Ex. Hans Gram til en tydsk Lærd, Danske Samlinger, I. S. 14.
- ↑ Dette har det i sin Tid lykkedes mig at paavise ved Hjælp af et i vort Universitetsbibliothek bevaret, men tidligere upaaagtet Haandskrift af Langebek, se Norsk hist. Tidsskr. 1. R. II. S. 290 flg.
