Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/75

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
75

for nu for os kun literaturhiſtoriſk Interesſe. Jo mere han nærmer ſig ſin egen Tid, deſto mere har han derimod følt ſig hjemme i ſin Gjerning, og den ſidſte Del af Danmarkshiſtorien, der helt optages af Frederik III.s Tid, har fremdeles Værd endog for Hiſtorikeren af Fag[1]

Samtidig med ſin Fædrelandshiſtorie udarbeidede Holberg ogſaa en Lærebog (synopsis) i Verdenshiſtorien, 1733. Den var ſkreven paa Latin og oplevede en Utallighed af Oplag og Overſættelſer paa de forſkjelligſte Sprog, Danſk, Tydſk, Engelſk, Hollandſk, Rusſiſk (i det ſidſte Sprog endnu 1808). I lange Tider var den lille Bog Kilden til den ſtuderende Skoleungdoms hiſtoriſke Viden, og endnu den Dag idag kan det være ſærdeles nyttigt for en hiſtoriſk Lærer eller Lærebogsforfatter at gjøre ſig bekjendt med den. Thi ogſaa her gjenfinde vi den ſamme Holbergſke Evne til at meddele alt, hvad han rører ved, det være i ſig ſelv ſaa tørt det vil, Liv og Interesſe, og navnlig beundre vi ogſaa her Meſterſkabet i Stoffets Udvalg. Sandſynligvis vilde Holbergs hiſtoriſke Lærebog have holdt ſig endnu længere, end den gjorde, hvis ikke Hiſtoriens Inddeling ogſaa hos ham havde lidt af en Feil, ſom endnu dengang var almindelig. Det kan have ſin Interesſe at paapege dette. Nuomſtunder tale alle Menneſker, hvor lidet Hiſtorie de end have lært, om tre Hovedpartier af den Menneſkene bekjendte Del af Fortiden: Oldtiden, Middelalderen og den nyere Tid. Men de færreſte vide, at denne Inddeling førſt er forſøgt efter Midten af det attende Aarhundrede og egentlig førſt er faſtſlaaet i det nittende. Paa Holbergs Tid delte man endnu (i Tilſlutning til et bekjendt Sted hos Propheten Daniel) Verdenshiſtorien efter „de fire Monarchier“, det asſyriſk-babyloniſke, det perſiſke, det græſk-macedoniſke og

  1. Om Holbergs Danmarkshiſtorie findes de bedſte Bemærkninger i Danſk hiſt. Tidsſkrift, 5. R. IV. S. 35—55 af C. Paludan-Müller.