Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/72

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
72


Endeel holder for, at de Norſke ere meget Trættekiere, og grundes deres Mening paa de mange Trætter, Angivelſer og Efterſtræbelſer, ſom idelig høres om udi Norge, hvorvel, naar man alting nøie efterſeer, ſaa finder man, at ſaadant reiſer ſig meget af Fremmede, der opholde ſig udi ſamme Rige, hvilket dog tilſkrives Nationen alene.

Drukkenſkab gik tilforn meget udi Svang udi Norge, og er endnu temmelig udi Moden paa endeel nordlige Steder, men blant den ſtørſte Deel er den efter andre Nationers Exempel meget aflagt, ſaa at ingen tvinges mere til at drikke over ſin Formue.“

I Aarene 1732—1735 udgav dernæſt Holberg et Hovedverk: „Dannemarks Riges Hiſtorie“ i tre Kvartbind, hvilket Arbeide fra Rigernes Forening af tillige medtager Norges Hiſtorie. Fremſtillingen er knyttet til den danſke Kongerække fra den fabelagtige Kong Skjold af indtil Frederik III.s Død 1670. Men det er meget langt derfra, at Holberg, ſom ſaamange eller næſten alle Hiſtorieſkrivere dengang havde det for Skik, indſkrænker ſig til at fortælle Kongernes Levnet og de „Bedrifter“, ſom med ſtørre eller mindre Grund kunne tillægges disſe. Han betegner ogſaa heri vor Literatur et mærkeligt Omſlag og Fremſkridt idet det netop var ham, ſom hos os egentlig førſt har ſkabt den virkelige Nationalhiſtorie ved at inddrage under Behandlingen en Mængde af de almindelige Forhold, der viſe Folkets Tilſtande og Udvikling. Hertil kommer en Fremſtilling og et Foredrag, hvorom Ingen tidligere hos os havde havt nogen Anelſe. De ældre hiſtoriſke Arbeider, der havde ſeet Lyſet efter Reformationen, vare enten for en ſtor Del ſkrevne paa Latin (Svaning, Krag, Bering o. ſ. v.), tildels endog af dertil beſtilte Udlændinger (ſom Pontanus og Meurſius), eller beſtode nærmeſt i Samlinger af Dokumenter, ſaaledes ſom Tilfældet er med det vigtigſte af dem alleſammen, Arild Huitfelds bekjendte Krønike, der dog tiltrods for ſin Formløshed havde talrige Læſere og fremdeles er umiſtelig.