Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/71

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
71

ſig, end modige at ſtride mod deres Fiender, og tro mod dem, udi hvis Tjeneſte de ere.

Til Konſter og Haandverke ere de Norſke ſynderligen beqvemme; thi omendſkiønt de ſamme aldrig nogen Tid have ret floreret udi Norge, ſaa dog have Indbyggerne nokſom ladet ſee, og endnu give Prøve paa, baade hvor ſtore Naturalier, ſaa ogſaa hvor megen Lyſt og Tilbøjelighed de have dertil. Der er faſt ingen Bonde udi Norge, der jo, foruden ſit nødvendige Arbejde, gjør noget med ſine Hænder til Zirat. Det meſte er at forundre ſig over, at de giør alting udaf deres egne Hoveden ſaaſom de hverken have lært eller ſeet noget tilforn, og er der ingen Tvivl paa, at, derſom mange af dem komme iblant ſtore Meſtere, de jo ſkulde kunde forarbeide de Ting, ſom endogſaa Franſke og Italiener ſkulde forundre ſig over. — — —

Hvad Lærdom er angaaende, da, omendſkiønt der intet Academie er udi Norge, ei heller mange ſtore Bibliotheker, ſom jeg veed, ſaa dog findes der mange lærde Mænd; thi faſt alle de, ſom have Midler, efter at de nogen Tid have ſtuderet paa Univerſitet til Kjøbenhavn, reiſe Udenlands, for at lære fremmede Sprog, hvortil de ere ſynderlig hengivne, have ogſaa den Fordeel frem for andre Nationer, at de treffe ſaavel den fremmede Accent og Udtale. Hvorvel man ikke kan negte, at jo undertiden gjøres noget formeget deraf, og at adſkjllige andre Ting derved forſømmes.

De ſtore Qvaliteter og Sindets Gaver, ſom findes hos denne Nation, foraarſage, at mange fatte for ſtore Tanker om dem ſelv, og ſee andre over Axſlerne; De andre Skrøbeligheder, ſom de Norſke ere hengivne til, er at de gjerne vil ſtadſe og holde dem over deres Formue, hvilket foraarſager, at mange blive bragte til Armod, og, efter at de en kort Tid have været udi Anſeelſe, ſiden maa paatage ſig Tjeneres Skikkelſe. De Danſke derimod ere mere ſparſommelige, og indrette meer deres Tæring efter deres Pung.