af dem Livet til udi saadanne indvortes Krige. Men for nogle hundrede Aar siden, besynderlig efter Foreningen med Dannemark, havde de ladet see saa stor Lydighed mod Øvrigheden, at de kan tiene til Exempel derudi for alle andre Nationer. Dette have de høilovlige Konger af det Oldenborgske Huus ogsaa merket, og derfor havt en besynderlig Estime for samme Nation, og brugt altid en stor Deel af dem til deres Liv-Guarder. Man kand sige til de Norskes Berømmelse, at, saa grumme og hidsige de ere mod deres Fiender, saa føielige og lydige ere de imod Øvrigheden, saa at man i nogle hundrede Aar fast ingen Urolighed eller Opstand haver hørt udi samme Rige, hvilket jeg veed ikke, om mange Nationer kan berømme sig af.
Hvad deres Tapperhed er angaaende, da tør jeg understaae mig at sige, at deres Lige nu omstunder ikke findes. Mange skulde vel tænke, at jeg siger saadant for at smigre for mine egne Landsmænd, hvilket ellers er en almindelig Lyde hos Skribentere. Men jeg vil ikkun bede enhver, der fatter saadanne Tanker, læse samme Nations Historie og Bedrifter, saa vel hos Svenske, som Danske Skribentere, saa skal han finde, at fast ingen Fiende har havt nogen Fordeel mod de Norske. De Svenske selv, som alle Tider have havt store Tanker om deres Manddom, maa mod deres Villie bekiende, at de Norske udi Tapperhed intet give dem efter. De Norske derimod agte sig langt høiere end de Svenske og grunde de Tanker, de derudi have om dem selv, paa de mange herlige Seiervindinger, som de stedse med ulige Magt have erholdet over samme ellers stridbare Nation. — — — Hvad Folk de Norske ere, have de Svenske besynderlig fundet til Søes, hvor de have contribueret faa meget til de store og herlige Seiervindinger, dette Rige stedse imod Sverrig haver erholdet. Dette er Aarsag, at Fremmede heller antage Norske Matroser end andre udi deres Tieneste, saasom de ere ikke mindre haarde og beqvemme til at udstaae alle de Uleiligheder, som Krigen fører med
