Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/69

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
69

ved den Varme, med hvilken han fremhæver deres Lysſider. Her er altſaa nogle Prøver:

„Hvad ſig anbelanger de Norſke, da, ſaaſom de leve under et andet Clima, ſaa differere de meget fra de Danſke baade i Humeur og Sæder: Dog hindrer den Forſkiel ikke, at der jo er en fuldkommen Forening og Overensſtemmelſe imellem begge diſſe Nationer, og have de alletider, ſiden den navnkundige Forening blev ſluttet imellem Dannemark og Norge, været anſeede ſom et Folk.

Førend jeg taler videre om ſamme Nation, vil jeg her løſligen merke, at Skribentere, faſt udi ingen Ting fare ſaa meget vild, ſom udi at beſkrive de Norſkes Art og Egenſkab. De fleſte grunde deres Beretninger paa adſkillige gamle Skrifter, ſom ere publicerede for lang Tid ſiden om Findlapperne, hvilke Folk ere de Norſke faſt ligeſaa ubekiendte, ſom Græker og Perſier, og ere de fleſte ligeſaa nysgjerrige efter at ſee en Findlap, ſom en af bemeldte Nationer. Ikke desmindre udſtrekke dog Fremmede den Character, ſom gives dette raa Folk, til den hele Norſke Nation. — — Jeg kan ikke forbigaae her at fortælle en Ting, ſom mig udi min Ungdom er vederfaren. Da jeg opholdt mig til Rom, og af en Hendelſe kom i Selſkab med en Piemonteſer, der havde læſt adſkilligt om Tydſkland og de Nordiſke Lande, og ſamme Piemonteſer fornam, at jeg havde nogen Kundſkab derom, ſpurgte han mig: Om jeg ikke nogen Tid havde ſeet en Normand, da jeg nu ſagde ham, at jeg var ſelv fra Norge, forundrede han ſig ikke lidet derover, og endelig efter nogen Betænkning ſvarede, at jeg maatte da være fød af fremmede Forældre; thi han vidſte vel, at Norſke Folk vare vanſkabte, og havde Anſigter der lignede mere Svine-Hoveder end Menneſkers. Jeg forſikrede ham om, at der fandtes ikke kiønnere Folk nogenſteds end udi Norge. — — —

Udi gamle Dage vare de Norſke meget urolige, ſaa at der vare faa Konger, der jo maatte ligge udi Felten, nu mod en, nu mod en anden Rebeller, og ſatte mange