Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/68

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
68

det Krav paa Anerkjendelſe og det netop i ſæregen Grad paa Aandslivets Enemærker. Indførelſen af Konfirmationen, Oprettelſen af Almueſkolerne, hvorved Almuen i begge Riger førſt egentlig lærte at læſe indenad, den heldige Reformation af Latinſkolerne, det juridiſke Studiums Grundlæggelſe ved Univerſitetet, Stiftelſen af Videnſkabsſelſkabet i Kjøbenhavn og det „danſke Selſkab“ til Hiſtoriens og Spogets Forbedring o. ſ. v., alt dette er, om end Fortjeneſten juſt ikke ligefrem var Kongens, dog i høi Grad blevet ſtøttet og fremhjulpet af ham. Har nogen havt den redelige Vilje, da var det Chriſtian. Men ſamtidig var han en Mand af et indſkrænket Syn, og den Aand, ſom under ham fra Hoffet af gjorde ſig gjeldende rundt om i Rigerne, var ikke ubetinget heldbringende. Holberg følte ſig ikke vel under disſe Tilſtande, men det fulgte af ſig ſelv, at han maatte bære ſin Utilfredshed i Stilhed. Hans virkfomme Aand lod ham imidlertid ikke hvile. Om at ſkrive Komedier og Satirer kunde der foreløbig ikke være Tale, derfor vendte han ſig nu førſt og fremſt imod Hiſtorien, hvis Studium altid havde tiltalt ham, og i hvilken han allerede før i nogen Grad havde forſøgt ſig ſom Forfatter.

Allerede i 1729 havde han udgivet ſin „Danmarks og Norges Beſkrivelſe“ eller, ſom Titelen paa den anden Udgave (1749) lyder: „Danmarks og Norges geiſtlige og verdslige Stat“, et Verk, der ikke egentlig beſkriver ſelve Landene, men fremſtiller Statens vigtigſte Forhold og Indretninger paa et hiſtoriſk Grundlag. Man finder her intet af det ſtatiſtiſke Tabelvæſen, ſom i vore Dage betegner den Art Skrifter, dette var noget, ſom Datiden endnu lidet eller intet kjendte til. Det er derimod mere en populær Bog, hvor man faar vide Beſked om Statsforfatning og Religion, Univerſitetet, Handelen, Krigsmagten, Retsvæſenet o. ſ. v. Et Stykke deraf fortjener at hidſættes. Det er Forſatterens Skildring af ſine nærmeſte Landsmænd, Nordmændene, mærkelig ikke mindſt