i Archiverne nok af den Art Suppliker bevarede.[1] I Regelen flød denne Art Afgifter ikke ind i den egentlige Statskasse, men kom den dog middelbart tilgode ved at forskaane den for Udtællinger, som maaske ellers ikke havde kunnet undgaaes. Man anvendte nemlig gjerne disse Penge til Opførelsen af Kirker og offentlige Bygninger, til videnskabelige eller velgjørende Øiemed o. s. v. Mere end et lærd Verk, der ellers maaske aldrig var blevet udgivet, har seet Lyset paa den Maade.
Rangsygen maatte naturligvis i ganske særegen Grad indbyde til Satire, og Digterne have heller ikke skaanet den, skjønt deres Vittighed rigtignok ikke formaaede at udrydde Ondet. Holberg har stadig og i flere af sine Skrifter havt fat i dette Emne, og paa sine gamle Dage udbryder han i en af Epistlerne i følgende Ord: „En Affekt er der dog, hvorudi Nationen udi denne flygtige Periodo haver ladet see en stedsevarende Bestandighed, nemlig Rangsygen, thi den er og synes stedse at ville blive dette Folks Favorit-Studium.“
- ↑ Til en Prøve: En Hr. Peter Schjøtt i Kjøbenhavn skriver 1765: „Tillad da, allernaadigste Konge, at jeg, en gammel Borger, som en Naade-Løn allerunderdanigst udbeder mig en kongelig allernaadigst Bestalling som virkelig Cancellie Raad. Ja tillad, at jeg til en ringe Erkjendtlighed allerunderd. erbyder 400 Rdl. ad pios usus. Mine Børn, som under Gudsfrygt og Studeringer helliges til Deres Majestæts og Landets Tjeneste, vilde blive saa meget mere opmuntrede til en bedre Bane, naar de med Deres Fader velsigne og skjønne paa Kongens Ømhed mod alle Stænder. D. K. Maj.s Naade-Glands har i disse Dage trænget ned til en udi min Familie, skulde der da og ikke være en Straale tilovers for mig, baade en Academiets og Stadens gammel Borger, o. s. v.“ Man maa imidlertid ikke tro, at Hr. Peter Schjøtt blev Cancelliraad saa billigt, som for 400 Rdl., thi Kongen skrev egenhændig paa hans Ansøgning: „Accorderes mod at betale 1000 Rdl. til gudeligt Brug.“ (Archivassistent G. Kringelbachs „Bidrag til Rangsygens Historie i Danmark“, se Tidsskriftet „For Romantik og Historie“, IV. S. 235 flg.).
L. Daae: Ludvig Holberg.
