Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/66

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
66


Af alt, hvad der er ſkrevet om den her omhandlede Art af menneſkelig Daarſkab, indtager Holbergs „Den honette Ambition“ udentvivl den høieſte Plads. En gammel kjøbenhavnſk Borger, hvis Broderſøn Jesper Hanſen har været ſaa heldig at opnaa „Promotion“ til en Rang, bliver af den Grund „urolig i Hovedet“ og vil ſelv have noget lignende. Medens det ellers i Holbergs Stykker pleier at være Damerne og Ungdommen, der ligge under for Modedaarſkab, er det her Jeronimus ſelv, der betages deraf, og Magdelone, der holder igjen, men hun er tillige, da hendes Modſtand ſlet ikke nytter, godmodig nok til at tillade ham at ſkyde Skylden paa hende, medens hun dog er noget faſtere, da Manden, der ſikkert haaber paa ſin Ophøielſe, vil bryde ſit Løfte til den unge Mand, hvem han har lovet ſin Datter, fordi Svigerſønnen kun er ſlet og ret Borgermand. Den Gamle, ſom er om ſig for at finde Patroner, tror at have fundet ſaadanne i en fornem Herres Lakei og en Skrædder, der ſyr for en Greve, hvorfor han indbyder dem til Middag paa en Dyrekølle og Rhinſkvin. En forklædt Henrik, „Baron Renkaalavæt“, forſtaar imidlertid efter en Række af herlige Scener at bringe Jeronimus til Fornuft.

Vi have her fremhævet nogle af de hiſtoriſke Forhold, ſom maa haves for Øie, naar man læſer Holbergs Komedier, og benyttet Leiligheden til en og anden Bemærkning ved enkelte af disſe. Tilſammentagne danne de, ſom allerede bemærket, et helt Billede af Menneſkene, ſaaledes ſom de færdedes lyslevende i Frederik den fjerdes Dage, og det er dertil Digteren Welhaven ſigter, naar han ſiger:

Hans Navn er ſom et magiſk Ord, der magter
At lukke op en eventyrlig Hal
Med et vi ſtaa betragtende derinde,
Bag Seklets Mulm oprinder Dagens Skjær,
Hver Skikkelſe i Møde gaar os der
Fortrolig, næſten ſom et Barndomsminde.