ste Aar efter Anlægget Vidne til en Række af saadanne Aflivelser, ja der brændtes her paa engang syv Troldkvinder paa Natvig-Tangen udenfor Byen. En af dem var endog netop lige i Forveien trolovet med en Sorenskriver. Endnu senere forekom den bekjendte Sag mod Lisbet Nypen i Nærheden af Throndhjem. Den sidste Dom af denne Art i Danmark og Norge er, saavidt vides, fra 1693, da Høiesteret dømte to Troldkvinder til Baalet og en til Kagstrygning, hvorimod en fjerde frifandtes. Endnu længe efter forekomme imidlertid Forhør over saadanne ulykkelige Væsener, og i Sverige vedbleve ogsaa Exekutionerne at finde Sted langt ind i det følgende Aarhundrede.
I det foreliggende Stykke er Emnet hentet fra en virkelig Begivenhed, som i sin Tid havde vakt den høieste Grad af Opsigt. I Thisted, en liden By i Aalborg Stift i Jylland, udbredte der sig i 1696 et Rygte, at en Pige og et Pigebarn vare besatte af Djævelen. Præsten, en Nordmand af Fødsel, Mag. Ole Bjørn, tog sig af dem, arbeidede med et Par Studenter som Medhjælpere paa at uddrive Satan, omtalte Tingen i Kirken og samlede Gaver til de Ulykkeliges Hjælp. Da de „Besatte“ opgave andre Kvinder som Aarsag i Ulykken og altsaa beskyldte disse for at have forhexet dem, kom den hele By i Bevægelse, den ene efter den anden troede sig „forgjorte“, endog Embedsmændene delte disse Forestillinger, og Tilstanden i Thisted blev snart uudholdelig. Biskop Jens Bircherod i Aalborg (bekjendt af sine i vor Tid udgivne mærkelige og indholdsrige Dagbøger) havde imidlertid lige fra først af anet, at det Hele var Bedrageri, Præsten blev ogsaa omsider suspenderet og tiltalt og det kom for en Dag, at det var ham, der havde faaet det Hele istand og det af de lumpneste og gemeneste Bevæggrunde. Han dømtes til Afsættelse m. m., men appellerede til Høiesteret, der dog skjærpede Straffen til livsvarigt Fængsel, og flere andre bleve ligeledes straffede.[1]
- ↑ Over Hexeprocesser i Norden har R. Nyerup i det Skandi-
