Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/59

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
59

ſte Aar efter Anlægget Vidne til en Række af ſaadanne Aflivelſer, ja der brændtes her paa engang ſyv Troldkvinder paa Natvig-Tangen udenfor Byen. En af dem var endog netop lige i Forveien trolovet med en Sorenſkriver. Endnu ſenere forekom den bekjendte Sag mod Lisbet Nypen i Nærheden af Throndhjem. Den ſidſte Dom af denne Art i Danmark og Norge er, ſaavidt vides, fra 1693, da Høieſteret dømte to Troldkvinder til Baalet og en til Kagſtrygning, hvorimod en fjerde frifandtes. Endnu længe efter forekomme imidlertid Forhør over ſaadanne ulykkelige Væſener, og i Sverige vedbleve ogſaa Exekutionerne at finde Sted langt ind i det følgende Aarhundrede.

I det foreliggende Stykke er Emnet hentet fra en virkelig Begivenhed, ſom i ſin Tid havde vakt den høieſte Grad af Opſigt. I Thiſted, en liden By i Aalborg Stift i Jylland, udbredte der ſig i 1696 et Rygte, at en Pige og et Pigebarn vare beſatte af Djævelen. Præſten, en Nordmand af Fødſel, Mag. Ole Bjørn, tog ſig af dem, arbeidede med et Par Studenter ſom Medhjælpere paa at uddrive Satan, omtalte Tingen i Kirken og ſamlede Gaver til de Ulykkeliges Hjælp. Da de „Beſatte“ opgave andre Kvinder ſom Aarſag i Ulykken og altſaa beſkyldte disſe for at have forhexet dem, kom den hele By i Bevægelſe, den ene efter den anden troede ſig „forgjorte“, endog Embedsmændene delte disſe Foreſtillinger, og Tilſtanden i Thiſted blev ſnart uudholdelig. Biſkop Jens Bircherod i Aalborg (bekjendt af ſine i vor Tid udgivne mærkelige og indholdsrige Dagbøger) havde imidlertid lige fra førſt af anet, at det Hele var Bedrageri, Præſten blev ogſaa omſider ſuſpenderet og tiltalt og det kom for en Dag, at det var ham, der havde faaet det Hele iſtand og det af de lumpneſte og gemeneſte Bevæggrunde. Han dømtes til Afſættelſe m. m., men appellerede til Høieſteret, der dog ſkjærpede Straffen til livsvarigt Fængſel, og flere andre bleve ligeledes ſtraffede.[1]

  1. Over Hexeprocesſer i Norden har R. Nyerup i det Skandi-