Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/58

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
58

den Form, Sagnet havde antaget i Graverens Mund, middelbart ſtammede fra Komedien.[1]

Af disſe tre Stykker er „Hexeri eller blind Allarm“ af ſtørſt kulturhiſtoriſk Interesſe. Det bringer os til at tænke over, hvor utrolig nær den Tid ligger os, da ikke alene den uvidende Hob, men endog Samfundets meſt kundſkabsrige og høitſtaaende Mænd, anſaa Hexeriet og Troldſkaben for en Virkelighed, og at de berygtede Hexeprocesſer førſt i det attende Aarhundrede ganſke forſvandt. De vare en Arv fra Middelalderen, og det var Pave Innocents VIII. (Alexander VI.s umiddelbare og værdige Forgjænger), der ved en Bulle af 1484 havde bragt dem i Syſtem. Men det var langt fra, at Reformationen befriede de proteſtantiſke Lande for dette ſkrækkelige Uvæſen. Tvertimod, i Norden begyndte de førſt efter Kirkeforbedringen at gaa rigtig i Svang. Fra alle danſke Landſkaber haves Exempler paa, at Baal og Brand kom til Anvendelſe for Hexeri, og det lyder forfærdeligt, naar Sjellands førſte lutherſke Biſkop Palladius beretter om, at nylig vare blot paa Øen Als og omliggende Smaaøer „henved 52 Hexe“ fangne og brændte. 1589 brændtes 13 Troldkvinder i Kjøbenhavn. I Norge fandt lignende Rædſelsſcener Sted, ſaaledes blev i Slutningen af 16de Aarhundrede den lærde og fortjente Theolog og Hiſtoriker Abſalon Pedersſøns Enke brændt i Bergen ſom Hex. Chriſtianſand var i de før-

  1. Det er ikke ſjelden Tilfældet, at de Sagn og Fortællinger, man kan faa høre i Bygderne, i Virkeligheden have ſin Kilde i trykte Bøger. Som et interesſant Exempel vil jeg nævne — hvad Prof. G. Storm har paaviſt i Norſk hiſt. Tidsſkrift, 2 R. II. S. 377—385 —, at man i vor Tid paa flere Kanter paa Veſtlandet, navnlig i Sætersdalen, har Sagn om Gretter Aasmundsſøn, hvilke man i Begyndelſen var friſtet til at antage for ægte, da de neppe kunde ſtamme fra Gretters førſt ſent udgivne Saga, men ſom ved nærmere Underſøgelſe viſte ſig at have ſin Rod i det 1651 udkomne Skrift Norrigia illustrata af den kjøbenhavnſke Boghandler J. L. Wolff.