Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/57

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
57

erindre, at Chemien, der nu ſpiller en ſaa ſtor Rolle i Verden, for en ſtor Del ſkylder disſe misforſtaaede Forſøg ſin Udvikling, og at de, der ikke fandt Guldet under ſit Arbeide, gjorde andre Opfindelſer, f. Ex. da Bøtticher, der ſad faſt i Dresden, opfandt Porcellænet. Det kunde ſynes indlyſende, at om man virkelig lærte at gjøre Guld, vilde dette kun medføre, at Guldet vilde tabe ſit Værd, ialfald maatte Guldmageriets Betydning bero derpaa, at Kunſten holdtes hemmelig, og dette var da ogſaa Grunden til, at Perſoner, om hvem man troede, at de i Løndom øvede Kunſten, hyppig bleve tagne til Fange af Fyrſter, ſom vilde bruge dem i ſin Tjeneſte, men aldrig ſlippe dem paa fri Fod. Ogſaa en af vore egne Konger, Frederik III., var ivrig for Guldmageriet og ſatte paa den Maade mange Penge overſtyr. Selvfølgelig gaves der ogſaa adſkillige ligefremme Bedragere, der ikke engang alvorlig havde arbejdet paa at gjøre den ſtore Opdagelſe, men kun benyttede ſig af Folks Lettroenhed. En ſaadan er det, ſom vort Stykke bringer paa Scenen. Mod Slutningen af forrige Aarhundrede ſynes Tanken om Guldmageri at være endelig opgivet, og den kjendes nu kun fra Hiſtorien.

Tre Stykker af Holberg, „Uden Hoved og Hale“, „Hexeri eller blind Allarm“ og „Abracadrabra“, behandle Scener, hentede fra Samtidens Tanker om overnaturlige Magters Indvirkning paa Menneſkenes Liv. De give alle Anledning til interesſante Indblik i Menigmands Foreſtillinger i denne Henſeende om Spøgelſer, Gjengangere o. ſ. v. Mangengang ſvare disſe temmelig nøie til, hvad der endnu i en langt ſenere Tid har været troet hos os. Man ſammenligne f. Ex. Act. 1, Sc. 5 i „Uden Hoved og Hale“, hvor Roland fortæller om Pigen, der for efter ſin Madmoder til Bloksbjerg paa et Koſteſkaft, med „Graverens Fortællinger“ i Asbjørnſens Huldreeventyr, og man vil finde en ſaa nøiagtig, næſten ordret Lighed, at man endog kunde friſtes til at tro, at