Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/52

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
52

fremhæves, at medens under den gamle Forening de norſke Bønder nød en perſonlig Frihed ſom kun i meget faa europæiſke Lande, befandt Hovedriget Danmarks Almue ſig i den meſt fornedrede og mislige Stilling, thi ſkjønt f. Ex. Chriſtian IV havde ønſket at ophæve Bornedſkabet (Øernes Bondeſtands Ufrihed), var det ikke lykkedes ham. Vel var dette ſiden rettet paa i 1702, men den fattige Bondes ſvære Hoveripligt ſtod igjen, og ſnart kom Stavnsbaandet, der af militære Henſyn forbød Bonden at forlade ſin Hjemſtavn i de Aar, ſom er Livets afgjørende, i Stedet, og dette udſtraktes til hele Danmark. Prisgiven en barbariſk Behandling og kjæmpende med Nød og Mangel, ſtod altſaa Bonden paa et lavt Standpunkt og var jevnlig henfalden til Drukkenſkab. Men med alt dette var den ſunde Kjerne endnu tilſtede hos Bonden, om der end viſtnok paa den Tid ikke var ret mange, ſom havde Øie derfor. Men mellem dem var Holberg, om hvem man paa en vis Maade med Sandhed kan ſige, at han var en Bondeven. Det forundrer os ikke, at han i ſine ſenere Aar, da han ſelv var bleven Godseier, viſer ſig ſaa vel bekjendt med de danſke Bønders Forhold, men deſto mærkeligere var det, at han, Nordmanden, allerede dengang han ſom endnu ung Mand ſkrev ſin „Jeppe“, var ſaa fortrolig med Bonden og havde Øie ei alene for hans Skyggeſider, men ogſaa for de bedre og tiltalende. Det vidner høit om hans geniale Blik. Bekjendtſkabet har ſandſynligvis været gjort under de Fodvandringer, ſom der er Spor til, at Holberg har foretaget i Danmark, ſaavel ſom i Udlandet. Jeppe er paa denne Maade bleven til noget mere end en Karikatur, thi vel ere de ſørgelige Sider komne frem, Drikfældigheden og Trælleſindet ſpiller en Hovedrolle i Billedet, og vi faa ſe, hvor galt det ſkulde have gaaet, om Bønderne pludſelig vare komne i Beſiddelſe af Magten, men jevnlig er der ogſaa indſtrøet ſympathetiſke og forſonende Træk. Jeppe er ſaaledes ikke blottet for Vittighed, han har Sands for Folkepoeſien, og hans Afſked med Livet,