Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/51

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
51

ſatte ſig det og ſpurgte: „Ihro kayſerliche Majeſtät, warum ſo viele weltliche Fürſten auf einmal zu machen?“ Paa et andet Sted er Arius en Præſt i Danmark ſom af Biſkoppen ſtevnes til Landemodet.— Cromwell, „ſom paa Latin heder Maſaniello“, bliver ſønderreven af fire Heſte o. ſ. v. Da en Vert formedelſt Geerts Snak miſter ſine Gjeſter, lader han denne indſtevne for Gjeſteretten o. ſ. v. At Geert er Barber, er ganſke i Stilen, thi allerede i den gamle Verden vare Barberer bekjendte ſom ſnakkeſalige og vrøvlevorne Perſoner. Ogſaa i „Den Stundesløſe“ møder man en tydſk Barber af ſamme Art.

I „Jean de France“ er det den allerede ovenfor nævnte utidige Reiſelyſt, der maa holde for, et Emne, ſom forreſten flere have behandlet, ſaaledes allerede Johan Lauremberg, der ogſaa her ſynes i nogen Grad at have paavirket Holberg, og ſenere Chr. Falſter. Holberg havde jo ſelv været meget reiſelyſten i ſin Ungdom, men dette hindrede ham ikke med ſæregen Iver at dadle denne Lyſt hos Andre. Som Profesſor lod han ofte falde ſkarpe Domme om reiſelyſtne Studenter.[1] Skjønt det altſaa var en ganſke almindelig Daarſkab, ſom Holberg her vilde tillivs, vidſte man dog, at udpege den beſtemte Perſon, han ſkulde have havt for Øie.[2]

Jeppe[3] paa Bjerget“ er et af Holbergs ypperſte Stykker ſaavel i digteriſk Henſeende, ſom fordi det giver et ſaa udmærket Billede af Datidens ſærgelige Bondeliv i Danmark. Det kan for norſke Læſere ikke nokſom

  1. Om Reiſer har Holberg ogſaa udtalt ſig i en (almindeligvis overfeet) Fortale, ſom han ſkrev til P. v. Havens bekjendte og indholdsrige Reiſe i Rusland. Samlgn. mine Bemærkninger herom i Norſk hiſtoriſk Tidsſkrift 2 R., IV. S. 444.
  2. Norſk hiſt. Tidsſkrift, II. S. 292.
  3. Ligeſom Peder Paars, ſaaledes var ogſaa Jeppe et typiſk Navn paa den ſjellandſke Bonde allerede længe, før Holberg ſkrev ſit Stykke. Om Bondekonen, hvem Holberg kalder Nille, brugte man gjerne Navnet Lusſe (Lucie).