Samtiden, der kjendte denne nu forglemte Bog, have gjort et eiendommeligt komisk Indtryk, som let gaar tabt for os. Man maa nemlig vide, at den „politiske“ Stokfisk slet ikke handler om, hvad vi kalde Politik. Den var nemlig en Haandbog for Friere, der vilde gjøre fordelagtige Partier, og dens Titel lød saaledes: „Der politische Stockfisch mit seinem Kunststücke, wie ein kluger Liebhaber, wie niedrig er auch sey, reich, schön und vornehm heirathen kann“. Ordet „politisk“ svarer her til „fiffig“ eller „polisk“. Om dette uforglemmelige Stykke kan endnu anføres, at gjennem det er Ordet „Kandestøber“ i Betydning af et politisk Vrøvlehoved ikke alene blevet almindeligt hos os, men ogsaa udenfor Norden. Ogsaa i Tydskland kjendes siden Holbergs Tid „Kannengießer“ i samme Bemærkelse. Endelig frembragte „Kandestøberen“ i sin Tid en underlig Efterligning idet en Forfatter af lav Rang, J. R. Paulli, der vilde rivalisere med Holberg, gjorde et Forsøg paa at omskrive og forbedre denne Komedie. Holberg, der undertiden var pirrelig og kunde ofre Smaating større Opmærksomhed, end de fortjente, udgav i den Anledning et Par „Breve“. Af Paullis Original findes kun et eneste Exemplar (i det Deichmanske Bibliothek), men den er i vore Dage bleven optrykt for sin Snurrigheds Skyld.
Holbergs Uvilje mod ørkesløs Snak, der i ganske særegen Grad var ham en Plage, kommer ogsaa til Orde i „Geert Westphaler“. Dette Stykke foreligger i to Udgaver, først en i fem Akter, dernæst en anden i en, thi man fandt den første for langtrukken, hvorfor Forfatteren, om end med Ulyst, fandt sig i at forkorte den, thi han satte selv megen Pris paa dette Arbeide. Stykkets komiske Kraft fremtræder ikke mindst gjennem de overalt anbragte kostelige Anachronismer. Geert sammenblander nemlig idelig Personer og Begivenheder, der tilhøre de allerforskjelligste Tidsaldre, som om de vare samtidige. „Keiser August udskrev hele Verden til Skat og indstiftede de syv Chursyrster og det uagtet — Paven mod-
