Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/46

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
46

en anden Tid. Enhver Tid frembringer rigeligt Stof for en ſatiriſk og komiſk Digter. Men det er ikke til enhver Tid, at en ſtor og overlegen Satiriker melder ſig. Mange og lange Tidsrum flyde hen, uden at dens Synder og Fejl blive gjorte til Gjenſtand for den Art af Tilrettevisning. En Holberg hører til de allerſjeldneſte Forekomſter. Men naar ſaa en enkelt Periode finder en ſaadan Forfatter, er det dermed ingenlunde ſagt, at den derfor fortjener i ſæregen Grad at ſtilles i Hiſtoriens Gabeſtok. Holbergs Tid havde ſit Philiſteri, vore Dage have ſit, og det ville alle Dage have. „Det er derfor ſnarere Holbergs Natur, hans Blik for de Medlevendes Svagheder, der har gjort ham til komiſk Digter, end Mangelen paa Alvor i hans Tid.“[1] Man maa erindre at Holbergs Tid ei alene vrimlede af Jean de France’r, Tyboer og Stygotier, men at ſamtidig Kirken viſte kraftige Livstegn gjennem Hersleb, Pontoppidan, Hans Egede og Th. v. Weſten, ligeſom Videnſkaben gjennem Gram, og det var i den ſamme Tid, at Slesvig gjenerhvervedes, at Tordenſkjold kjæmpede og Frederikshald brændte for Konge og Fædreland.

For at forſtaa den Baggrund, der ſtedſe maa haves for Øie, naar man læſer Holberg, maa man førſt og fremſt erindre, at Danmark-Norge var et Enevoldsmonarki, og at dette allerede havde vundet et Par Menneſkealdres Hævd og Sikkerhed.[2] Denne Statsforandring havde naturligvis ogſaa fremkaldt en Revolution i Samfundsforholdene og derigjennem i Leveſkikken. Indtil 1660 havde den gamle danſke, mægtige og fornemme Adel beherſket Samfundet. Nu blev det dens Lod at vige dels for en indſlyttet tydſk Hofadel, dels ogſaa for den rigere Borgerſtand, hvis Betydning nu blev ulige

  1. C. P. Paludan-Müller i Danſk hiſt. Tidsſkrift, 4 R. VI. S. 93, ſmnlgn. mit Skrift om Johan Lauremberg, S. 27-28.
  2. Dette og meget andet er førſt blevet grundigen udviklet af C. Molbech i Danſk hiſt. Tidsſkrift, 1 R., VI. S. 469 flg.