større end tilforn, og for hvis fremadstræbende Sønner der ikke sjelden aabnedes Adgang til at indtræde i den højere Embedsstand og derigjennem erhverve Rang eller Adelskab. Især maatte dette af nærliggende Grunde blive Tilfældet med Borgerstanden i Hovedstaden, hvis Velstand betydelig tiltog efter Enevældens Indførelse. Den rigere Borgerstand begyndte som en Følge heraf at føre en ganske anderledes elegant og kostbar Levemaade end før, den efterlignede nu Adelens og de Fornemmeres Skikke og Tilbøieligheder paa en helt anden Maade end før, da Kløften mellem Stænderne var dyb og omtrent uoverstigelig. For at nævne et enkelt Træk, den Lyst til lange og kostbare Udenlandsreiser, der i det 17de Aarhundrede gjaldt som det ypperste Middel for den adelige Yngling til at tilegne sig den sornemme Verdenstone, skjønt som oftest det virkelige Udbytte desværre blev noget helt andet, den gjenfinde vi nu ligesaa hyppigt og ikke sjelden med de samme Virkninger hos Borgerstanden
Netop denne højere Borgerstands Liv er det, som Holberg jevnligst og med størst Forkjærlighed skildrer. Jeronimus er gjerne disse Kredses Husfader, Magdelone Moderen, Leander den unge Herre og Leonora Datteren i Huset. Et Hovedtræk i de Kredse, hvor disse Personer høre hjemme, har ganske vist, hvad Læseren allerede har forstaaet, været Lysten til at synes fornem og altsaa Bestræbelsen for at lægge dette for Dagen ved sine Boliger, Dragt, Tjenerskab, Ekvipage o. s. v. Den, der ikke kjender nærmere til disse Forhold, vil vist forundre sig ikke lidet ved at lære dem at kjende. For „fornemme“ Folk var det saaledes forbundet med adskillige Omstændigheder at komme ud paa Gaden allerede af den Grund, at det ikke var ganske passende for dem at bruge sine Ben. Man maatte kjøre i Vogn eller — hvad Nutiden især smiler over — lade sig bære i Portechaise, saaledes som f. Ex. den falske Baron i „den honette Ambition“, der, som Arv udtrykker sig, var i
