Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/44

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
44

gaard, til at foreſlaa ham at forſøge ſig i at ſkrive danſke Komedier. Muligt er det ogſaa, at Holberg allerede af indre Driſt havde begyndt at ſkrive Lyſtſpil. I ethvert Fald gik det vidunderlig raſkt med hans Forfatterſkab i den Retning, det ene Meſterſtykke efter det andet fremkom i en ubegribelig kort Tid. Den 23de September 1722 aabnedes i lille Grønnegade „den danſke Skueplads“. Det førſte, der opførtes, var et overſat Stykke, men ſaa kom ſtrax efter Holbergs „politiſke Kandeſtøber“. Endnu inden Aaret var omme, fik man „den Vægelſindede“, „Jean de France“. „Jeppe paa Bjerget“ og „Geert Weſtphaler“, og ſaa kom raſkt det ene Stykke efter det andet. Men det nye Theaters Levetid blev kort. Vel morede man ſig godt, men Theaterbeſøgene bleve ikke ſaa hyppige, ſom man havde ventet. Hofſet kunde efter Datidens ſtore Etikette ikke indlade ſig paa at beſøge et privat Theater, den fornemme Verden holdt ſig derfor ogſaa næſten borte, og dette indvirkede igjen paa den formuende Borgerſtand. Menigmand var paa den anden Side ſaa udannet, at han nok hellere ſaa de tydſke Spektakelſtykker med Lynild, Torden o. ſ. v. eller morede ſig ved at ſe paa „den ſtærke Mand“. Vanſkeligt var det ogſaa at faa gode Skueſpillere, helſt vilde man have Studenter, men for dem anſaaes intet for mere upasſende end en ſaadan Optræden, ligeſom det da heller ikke manglede paa dem, der fandt det i høieſte Grad anſtødeligt, ja forargeligt, at en Profesſor ved Univerſitetet indlod ſig paa at ſkrive for Theatret. Omſider ſpillede vedkommende Fallit; og Theatret maatte lukkes 1727, idet der tilſidſt opførtes et lidet Stykke af Holberg, „Den danſke Comoedies Ligbegjængelſe“. Aaret efter indtraf Kjøbenhavns ſtore Ildebrand, der for en længere Tid gjorde en Gjenoptagelſe af et Theater umulig. I 1730 begyndte Chriſtian VI.s Regjering. Under den var der, ſom Læſeren vil forſtaa, ikke Tale om at faa Regjeringens Tilladelſe til noget ſaa ugudeligt og ſyndigt ſom Theaterforeſtillinger. Førſt efter denne Konges Død fik