Om Holberg var død i samme Aar, som Peder Paars var udkommen, vilde alene dette Digt have været fuldkommen tilstrækkeligt til at gjøre ham uforglemmelig i vor Literatur. Men allerede et Par Aar efter (1722) indtraadte han paa en ny Bane, og paa den var det, at han skulde vinde sin største Anseelse og sin største Fortjeneste. Her komme vi til det, som Enhver af os elsker og kjender, eller idetmindste burde elske og kjende: Holbergs Komedier!
Vi have ikke Tid eller Rum til at fortælle Skuepladsens Historie i Danmark, for os faar det være nok, at der egentlig ingen scenisk Kunst gaves i vore Lande før Holberg. Latinskolernes Disciple opførte vistnok et Slags Stykker, hvis Emner vare hentede fra Bibelen eller Klassikerne, udenlandske Trupper viste sig hist og her, endog i Norge, for at opføre noget fremmed Jux, men et virkelig nationalt Drama kan man ikke sige, at man havde. Omsider gav nogle tilfældige Omstændigheder Stødet til, at der forsøgtes et dansk Theater i Kjøbenhavn. Ved Hoffet havde der været spillet franske Stykker af indkaldte Skuespillere, men de vare blevne afskedigede, og deres forrige Theatermaler, Franskmanden Capion, havde saa faaet Privilegium paa at opføre Skuespil. Holbergs nyserhvervede Ry som komisk Forfatter bragte nu nogle Venner og andre, der ønskede en national Scene, deriblandt mærkelig nok den nysnævnte Rost-
